Tobrukbunker ved Bov

Bunkeren ligger lidt nord for Bov i kanten af en lille skov ud til åben mark.
Ca. 100 meter nord for bunkeren løb pansergraven.
Bunkeren blev støbt efter man var gået i gang med at lave pansergraven - sandsynligvis sidst i 1944 (2).

 
Tobruk nord for Bov.
På kanten af bunkeren ligger en frontlæsser. 2002.
Der er indgang fra syd og skudfelt / oberservationsmulighed ud
over de åbne marker mod nordvest - nord og nordøst.
Der kan ses et usædvanligt gennemgående kvadratisk hul til højre for døren.


Bunkeren set fra indgangsrummet op ad trappen til
observationsrummet
med den ottekantede åbning.
I rummet ligger der jord, grene og affald.
Der er ikke hylder til ammunition m.m. som det ofte ses i denne
type bunker. 2004.


Skitse af bunkeren der er ca. 3,5 x 2 meter i udvendige mål.
Indvendig højde er godt 2 meter i indgangsrummet og ca.
1,7 meter i observationsrummet.

Ifølge en kilde var der monteret en jernkrans øverst i bunkeren til en drejelig kanon (1). Bunkeren blev bygget men aldrig bemandet (2).


Kilder
1. Nis P. Nielsen (1979): Hvad en generation kan opleve, 1940-45, I: Fra Bov Museum, Historisk Forening for Vis
    Herred, årgang 7, 1984
2. Hans Henrik Jensen, Bov (2004): Mundtlige oplysninger


 

Forside

Martin Reimers ©2023                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk