|
Gråsten Slot umiddelbart før 2. verdenskrig.
Beslaglæggelse og ankomst
Den tyske værnemagt beslaglagde Gråsten Slot og Slotshave
fra og med mandag den 16. april 1945 dog undtaget kirken,
tjenesteboligerne og al inventar. Værnemagten oplyste
samtidigt at slottet ville blive brugt til militært lazaret
(sygehus) og at der ville blive malet et rødt kors på taget
(12). Sidstnævnte for at signalere til militærfly at det var
et lazaret der ikke måtte beskydes eller bombes.
Værnemagten havde samtidigt beslaglagt en
bindingsværksbygning ved siden af slottet som tidligere
rummede Grænsegendarmeriets lønningskontor (2).
Den første gruppe tilskadekomne soldater kom med skib til
Gråsten Havn i april. De marcherede så godt som muligt
gennem byen op til slottet (6).
Kong Frederik og dronning Ingrid fik brugsretten til
slottet i bryllupsgave fra den danske stat i
1935. Under krigen havde kongefamilien pligt til at opholde
sig i København og kunne derfor ikke benytte Gråsten
Slot (3).
Det kan undre at den tyske værnemagt først beslaglagde det
tomme slot i slutningen af krigen, men en forklaring kan
være at det ville virke anstødeligt på den danske befolkning
og give grundlag for optøjer mod værnemagten hvis slottet var
blevet beslaglagt tidligere under krigen. I stedet benyttede
værnemagten bl.a. Folkunghus fra 1942, det nuværende gigthospital
ved Gråsten Havn.
Inventar
Da Gråsten Slot blev beslaglagt af værnemagten sørgede lokale danskere for at al værdifuldt inventar,
f.eks.
møbler og malerier, blev opmagasineret i slotskirken
for ikke at lide overlast (1). Sølvtøjet fra slottet tog
Andersen, der var ansat i Slotshaven, med hjem og gravede
ned indpakket i en dug. Efter krigen blev det gravet op igen
og bragt tilbage til slottet (4).
Patienter og personale
Fra efterretningsvæsenets arkiv, Stockholmarkivet, findes
der en indberetning fra den 11. maj 1945 hvor slottet stadig
fungerede som lazaret. Indberetningen lyder således:
Gråsten Slottet:
Patienter ca. 250.
Personel: 4 Læger + 4 officersligestillede.
Sanitetspersonel 40-50.
Øvrige Personel: 5.
En hel del af Patienterne maa siges at være marchdygtige, af
de øvrige, der alle er transportable, kræver ca. 25 liggende
transport.
Den ældste Læge afgiver Melding til Graasten Byledelse, hver
gang der bliver ca. 10-15 marchdygtige, Byledelsen har Ordre
til at lade dette gaa videre til Sønderborg samt med
Mellemrum at give Besked om Belægningens Størrelse og Art.
Byledelsen i Graasten oplyser, at have enkelte Køretøjer til
Disposition til eventuel Evakuering af ikke marchdygtige
Patienter, hvilket ogsaa bliver meddelt Sønderborg (7).
Skovfogedsønnen fra Dyrmosehus, Ib Johansen, husker
hvordan de krigsskadede tyske soldater med forbindinger,
krykker og i kørestole i godt vejr opholdt sig i slotsparken (5).
Advarsel!
Oplysninger nedenfor,
skrevet med grøn skrift, om forskellige kendte nazisters
tilknytning til Gråsten Slot og slottets rolle som led i
udsmuglingen af tyske topnazister er hentet fra bogen
"Flugtrute Nord" af Harly Foged og Henrik Krüger (kilde nr.
10). Oplysningerne har ikke kunnet bevises eller
sandsynliggøres via andre kilder og nogle af oplysningerne
er direkte i modstrid med den officielle historieskrivning.
Dr. Werner Heyde
"Den ældste læge", som der henvises til i afsnittet
ovenfor, var den daglige leder af lazarettet. Det var en tysk SS-læge med navnet Werner Heyde (10).
Professor Dr. Werner Heyde endte som SS-Standartenführer men
var forinden i en periode leder af det såkaldte
Eutanasi-program (T4) hvor 3/4 million fysisk og psykisk
syge tyskere blev aflivet under krigen.
Kort efter krigen blev han anholdt i Danmark og udleveret til de allierede i Slesvig-Holsten.
I 1947 flygtede han fra
fængslet og gik under jorden. Han skiftede identitet og
fungerede som læge i Flensborg under navnet Fritz Sawada
lige til hans identitet blev afsløret i 1959 (10).
Fem dage før retssagen mod ham skulle starte i 1964 hængte
han sig i sin celle (11). Selv om han aldrig blev dømt,
menes det at han havde beordret aflivning af flere tusinde
handicappede.
Dr. Werner Heyde
Dr. Werner Heyde havde i 1944 behandlet DNSAP´s fører Frits
Clausen fra Bovrup for alkoholisme og sammen var de rejst
til Danmark i marts 1944 (14). På samme tid kom Dr. Werner
Heydes feltlazaret til Folkungshus i Gråsten (15) og
muligvis i april 1945 til Gråsten Slot.
Tillmann, Hefelmann og Bohne
Sammen med Dr. Heyde kom også Friedrich Tillmann, Dr. Hans
Hefelmann og Dr. Gerhard Bohne til slottet. De havde
alle haft betydningsfulde roller i Eutanasi-programmet og
arbejdet sammen med Heyde (10).
Flugtrute Nord
Da krigen var slut fik lazarettet på Gråsten Slot
en ny og bemærkelsesværdig rolle.
Der var i Danmark kort før krigens slutning oprettet et
netværk af personer som skulle hjælpe med at smugle tyske
topnazister gennem landet til det neutrale Sverige.
Ën række fremtrædende
nazister blev smuglet over grænsen fra Tyskland til Danmark og
"plejet" som syge på Gråsten Slot af Dr. Heyde indtil de
kunne komme videre (10).
Bormann, Mengele, Höss, Glücks og Gebhardt
Således skjulte Reichleiter Martin Bormann,
"dødsenglen fra Auschwitz" Dr. Josef Mengele,
Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss, inspektør for KZ-lejrene
Richard Glücks og Himmlers livlæge Karl Gebhardt sig på
Gråsten Slot efter befrielsen en kort tid (10).
Røde Kors flag på taget
På taget af slottet var der malet et stort Røde Kors-flag. Det skulle signalere til allierede og tyske fly at der
var tale om et lazaret og at slottet ikke måtte bombes (5 og
13).
Historien om den underjordiske gang fra Gråsten Slot
Inde i skoven ovenfor en af karpedammene (Handkes Dam) ligger
der nogle murstensrester i skovbunden. Under krigen var der et lille
muret kammer med en jernlåge som var låst med en hængelås.
Rummet blev brugt til sprængstof som blandt andet blev benyttet når
trærødder skulle fjernes ved anlæg af nye skovveje.
Sprængstoffet blev gemt i det lille rum langt fra
menneskelig beboelse, så der ikke
ville ske skade hvis det eksploderede.
De tyske soldater
troede at det aflåste rum rummede udmundingen af en
hemmelig flugttunnel nede fra slottet (8 og 9). En god historie
som desværre ikke har noget på sig.
Sprængstofkammeret i 1984.
Endnu et tysk lazaret i Gråsten
Det kan forvirre at der i 1945 og 1946 fandtes endnu et tysk
sygehus i Gråsten. Det var for civile flygtninge og lå
sammen med en flygtningelejr i den tyske skole i Gråsten.
Det havde ikke noget at gøre med det militære lazaret på
slottet (13).
Slottet rømmes
Både tysk plejepersonale og tilskadekomne soldater blev en
periode på slottet efter krigen var slut indtil de kunne
føres andre steder hen. Lazarettet ophørte med at fungere
med udgangen af juni 1945 (10).
Tyske militærpistoler kastes i slotssøen 1945
Da krigen var forbi og slottet frigivet fortalte Andersen fra
slotshaven at han havde set en tysk soldat kaste to
trækasser med pistoler ud i søen fra bådebroen foran
slottet.
I slutningen af 1950´erne roede fiskemester Damgaard og
traktorfører Heine Nielsen fra Gråsten Statsskovdistrikt ud
på søen med en lang stage som de stak med i søbunden for at
finde kasserne, men det lykkedes ikke for dem (4).
Resterne af den gamle bådebro i Gråsten Slotssø
hvorfra pistoler blev kastet ud i 1945.
Broen stod ud for det sydvestlige hjørne af slottet.
2009.
- Og i Billeddam
Fiskemester Damgaards datter, Alice, fortalte at de tyske
soldater også kastede gasmasker ud i Billeddam der ligger i
slotsparken. De blev fisket op efter krigen og Damgaards
børn legede med dem (8).
Pistolerne samles op igen 2009
64 år efter pistolerne blev kastet i Gråsten Slotssø sker det utrolige at
flere af dem, en militærkniv og en gasmaske bliver genfundet
og bjerget. Aabenraa Sportsdykkerklub samler effekterne op
fra mudderet på bunden af den uklare sø. De bliver afleveret
til politiet og siden destrueret.
Selve dykningerne gennemføres efter særlig tilladelse fra
søens ejer, Skov- og Naturstyrelsen, i samarbejde med Museum
Sønderjylland samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var
primært at fjerne affald fra søen.
Dykker fra Aabenraa Sportsdykkerklub i grødis foran
Gråsten Slot. Januar 2009.
Den første pistol bjerges -
og afleveres til politiet. Januar 2009.
To tyske militærpistoler og en gasmaske. Pistolskederne
er velbevarede men pistolerne er omdannet til rustklumper
efter det lange ophold i søen. April 2009.
En tysk militærkniv. April 2009.
Filmoptagelser fra dykningen i Gråsten Slotssø i april 2009.
Kilder
1.
Jydske Tidende
2. Thomas Toftegaard Knudsen (1996): Skjult i reolen. I:
Sønderjyske Årbøger
3. Poul Olsen, Løjt Kirkeby
4. "Heine", Heinrich J. Nielsen, Graasten (2009): Mundtlige
oplysninger
5. Ib Johansen, Kastrup (2009): Mundtlige oplysninger
6. Svend Aage Langendorff (2009): Mundtlige oplysninger
7. Stockholmsarkivet i Rigsarkivet: Pakke LXXVI-a
8. Alice Michelsen (2011): Mundtlige oplysninger
9.
www.oehus.dk
10. Harly Foged og Henrik Krüger (1985): Flugtrute Nord
11. www.wikipedia.org
12. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Inspektoratet for de
kongelige haver, journalsager 1850-1950, pakke 114.
I Landsarkivet for Sønderjylland
13. Flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds.
1945-1947. Pakke 1-4. Flygtningerapporter.
I Landsarkivet for Sønderjylland
14. Frits Clausen (2003): Føreren har ordet!
15. Ernst Klee (1986): Was sie taten - Was sie wurden
|
