SS-Lazaret på Gråsten Slot

Graasten Slot SS-Lazaret. Maj-juni 1945. www.avlg.dk
Hovedbygningen på Gråsten Slot med tyske henvisningstavler. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Beslaglæggelse og ankomst

Den tyske værnemagt beslaglagde Gråsten Slot og Slotshave fra og med mandag den 16. april 1945 dog undtaget kirken, tjenesteboligerne og al inventar. Værnemagten oplyste samtidigt at slottet ville blive brugt til militært lazaret (sygehus) og at der ville blive malet et rødt kors på taget (12). Sidstnævnte for at signalere til militærfly at det var et lazaret der ikke måtte beskydes eller bombes.

Værnemagten havde samtidigt beslaglagt en bindingsværksbygning ved siden af slottet som tidligere rummede Grænsegendarmeriets lønningskontor (2).
Den første gruppe tilskadekomne soldater kom med skib til Gråsten Havn i april. De marcherede så godt som muligt gennem byen op til slottet (6).

Kong Frederik og dronning Ingrid fik brugsretten til slottet i bryllupsgave fra den danske stat i 1935. Under krigen havde kongefamilien pligt til at opholde sig i København og  kunne derfor ikke benytte Gråsten Slot (3).
Det kan undre at den tyske værnemagt først beslaglagde det tomme slot i slutningen af krigen, men en forklaring kan være at det ville virke anstødeligt på den danske befolkning og give grundlag for optøjer mod værnemagten hvis slottet var blevet beslaglagt tidligere under krigen. I stedet benyttede værnemagten bl.a. Folkunghus fra 1942, det nuværende gigthospital ved Gråsten Havn.


Inventar
Da Gråsten Slot blev beslaglagt af værnemagten sørgede lokale danskere for at al værdifuldt inventar, f.eks.
møbler og malerier, blev opmagasineret i slotskirken for ikke at lide overlast (1). Sølvtøjet fra slottet tog Andersen, der var ansat i Slotshaven, med hjem og gravede ned indpakket i en dug. Efter krigen blev det gravet op igen og bragt tilbage til slottet (4).

Gråsten Slot. Lazaret for tyske SS-soldater. 2 biler. www.avlg.dk
To biler foran slottets hovedfløj og nordfløj. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Gråsten Slot. SS-lazaret. Militærbiler. www.avlg.dk
Tyske værnemagtsbiler set fra slotsgartnerens lejlighed i slottets nordfløj. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Gråsten SS-lazaret. www.avlg.dk. Grasten. Gravenstein
Sygetransport repareres. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Gråsten Slot. Sygehus. SS. Lazaret. Biler. www.avlg.dk
En camouflagemalet sygetransport og to lastbiler. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Gråsten SS-lazaret på slottet. Tysk militærbil. WH. www.avlg.dk
Sygetransport. Bilen har ikke Waffen-SS-nummerplade som man skulle forvente, men almindelig Wehrmacht Heer-nummerplade. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).


Patienter og personale

Den 11. maj 1945, hvor slottet stadig fungerede som lazaret, var det tyske personale på ca. 60 og antallet af patienter ca. 250. Personalet fordelte sig til 4 læger og 4 såkaldte officersligestillede samt 40-50 sanitetspersonel og 5 øvrigt personel (7).
Den 2. juni 1945 var der nogenlunde det samme personale, men det nævnes specifikt at der var 2 tandlæger imellem (24).

På lazarettet var der på et tidspunkt følgende afdelinger: I: Sygdomme i de indre organer, II: Kirurgiske sygdomme, III: Hud- og kønssygdomme, IV: øjensygdomme, V: Øre-, næse- og halssygdomme, VI: Psykiske sygdomme og IX: Kvindesygdomme (24).


Patienterne og mælkeprodukter
Skovfogedsønnen fra Dyrmosehus, Ib Johansen, husker hvordan de krigsskadede tyske soldater med forbindinger, krykker og i kørestole i godt vejr opholdt sig i slotsparken (5).
En anden kilde husker soldaterne som hårdt sårede. Mest almindeligt var en mistet arm eller et mistet ben. Kilden husker også en soldat der havde fået noget af hovedet skudt væk og en anden soldat der havde fået både arme og ben amputeret. Denne soldat døde senere (17).

Smør, fløde og mælk blev leveret fra J. Lauesgaard på Graasten Herregård. samme kilde der var dreng på det tidspunkt og hjalp mælkemanden med at køre varerne ud, har oplevet at få cigaretter som drikkepenge af de tyske soldater på slottet (17).

Graasten SS - lazaret. Vagter. www.avlg. Grasten
Vagter får tiden til at gå ved porten ind til Gråsten Slot. I hjørnet af bygningen står en radio. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).

Gråsten SS-lazaret. Gullashkanon. www.avlg.dk
Der laves mad på gullashkanonen. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).


Hospital på Gråsten Slot. Soldater i solen. www.avlg.dk
Soldater slapper af i eftermiddagssolen foran slottet. Foran den fjerneste person står en krykke. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).


Dr. Werner Heyde
"Den ældste læge", som der henvises til i afsnittet ovenfor, var lederen af lazarettet på Gråsten Slot, nemlig den berygtede tyske læge SS-Standartenführer Dr. Werner Heyde (10).
Professor Dr. Werner Heyde var født i 1902 og havde været leder af det såkaldte Eutanasi-program (T4) hvor over 100.000 fysisk og psykisk syge tyskere blev aflivet under krigen.
Den 28. maj 1945 blev Werner Heyde interneret af det britiske militær i Fårhuslejren (19), hvorfra han kom til et fængsel ved Neumünster i tyskland. Herfra flygtede han og gik under jorden i 1947. Han skiftede identitet og fungerede som læge i Flensborg under navnet Fritz Sawade lige til hans identitet blev afsløret i 1959 (10).
Fem dage før retssagen mod ham skulle starte i 1964 hængte han sig i sin celle (11). Selv om han aldrig blev dømt, menes det at han havde beordret aflivning af flere tusinde handicappede.

Dr. Werner Heyde. Tysk leder af lazarettet på Gråsten Slot
Dr. Werner Heyde


Dr. Werner Heyde og Frits Clausen
I 1944 var Dr. Werner Heyde chef for et neurologisk SS-lazaret i Würzburg i Sydtyskland (22). Her blev partiføreren for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), folketingsmedlem og læge Frits Clausen fra Bovrup sat i husarrest, officielt hed det sig at han blev behandlet for alkoholisme. Frits Clausen overbeviste Werner Heyde om at han var udsat for en SS-intrige og ikke fejlede noget. Frits Clausen og Werner Heyde knyttede venskabelige bånd. Werner Heyde var flere gange med Frits Clausen i Berlin hvor de fik foretræde for general Berger for at Frits Clausen kunne få oprejsning. Werner Heyde rejste også med Frits Clausen til Bovrup, Korsør og København i marts-april 1944. Frits Clausen blev udskrevet fra lazarettet i Würzburg og kom til Danmark den 30. april 1944 (14).


Lazarettet flytter fra Würzburg til Gråsten
Den 16.- 17. marts 1945 blev Würzburg næsten totalt ødelagt af et voldsomt allieret bombardement som samtidigt gav alvorlige skader på lazarettet. Hvad der herefter skete findes der to forskellige historier om:
1. Den ene historie fortæller at størsteparten af lazarettet flyttede med Dr. Werner Heyde til Gråsten Slot i april 1945 (11).
2. Den anden historie stammer fra Dr. Gerhard Lenz der har fortalt at hans far, Obersturmbannführer Hermann Lenz var neurolog på lazarettet under Dr. Werner Heyde. Efter det store bombardement på Würzburg den 16.-17. marts 1945 rykkede lazarettet til Nordtyskland fordi de allierede styrker nærmede sig Würzburg. Her forsvandt Dr. Werner Heyde efter at have overgivet ledelsen af lazarettet til Dr. Hermann Lenz. Dr. Lenz førte herefter patienterne tilbage til Sydtyskland til et hotel i Bayrisch Zell. Gerhard Lenz har i øvrigt fortalt at hans far aldrig nævnte Gråsten Slot (22).
I betragtning af at lazarettet faktisk flyttede til Gråsten er den mest sandsynlige forklaring den førstnævnte ovenfor.
Det er oplagt at flytningen af lazarettet fra Würzburg i Sydtyskland til Gråsten må skyldes bekendtskabet mellem Werner Heyde og Frits Clausen der boede i Bovrup tæt på Gråsten. Slottet stod desuden belejligt tomt da kongefamilien var tvunget til at bo i København.


Rattenlinie Nord (Rottelinje Nord)
I forbindelse med oprettelsen af Dönitz-regeringen i Sonderbereich Mürwik ved Flensborg den 2. maj 1945 flyttede ca. 6.000 primært tyske militærfolk hertil sydfra. Denne rute kaldes for Rattenlinie Nord. Af disse gik ca. 2.000 - 3.000 under jorden for at undgå straf (25). Det formodes at nogle af disse flygtede til Danmark efter de havde fået ny identitet (23).


Flugtrute Nord
En oplagt mulighed for at komme til Danmark kunne være via lazarettet på Gråsten Slot forklædt som krigsskadede soldater. Lokalt var der således rygter om, at lazarettet i krigens sidste tid faktisk fungerede som gennemgangsskjul for højtstående tyske militærfolk på vej til Sverige og videre derfra (f.eks. til Sydamerika).
Der blev skrevet en bog i 1985 med titlen "Flugtrute Nord - Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark" af Harly Foged og Henrik Krüger hvor Gråsten Slots rolle er nærmere beskrevet (10). I bogen synes alle oplysninger dog ikke at stemme og det er spørgsmålet hvor mange af udsagnene der kan eftervises via kilder fra krigens slutning eller det efterfølgende retsopgør.
Dog støttes bogens udsagn af den såkaldte nazi-jæger, rigsadvokaten ved byretten i  Braunschweig Fritz Bauer der udtalte at mange højtstående nazister gemte sig på Gråsten Slot (19).
Desuden gik der ved krigens slutning sandsynligvis rygter i Gråsten om at der var højt placerede nazister på slottet (17). Rygterne fortalte også at lederen af lazarettet var den kendte nazist Dr. Josef Mengele (16), hvilket dog viste sig ikke at være rigtigt.
I bogen "Flugtrute Nord" nævnes det bl.a. at Friedrich Tillmann, Dr. Hans Hefelmann og Dr. Gerhard Bohne kom til Gråsten Slot sammen med Dr. Werner Heyde i april 1945. De havde alle haft betydningsfulde roller i Eutanasi-programmet og arbejdet sammen med Heyde (10).
Desuden nævner forfatterne i bogen at stabsleder Martin Bormann, "dødsenglen fra Auschwitz" Dr. Josef Mengele, Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss, inspektør for KZ-lejrene Richard Glücks og Himmlers livlæge Karl Gebhardt alle skjulte sig i kortere eller længere tid på Gråsten Slot, inden de blev transporteret videre mod Sverige (10).
Historien har dog vist at Martin Bormann med sikkerhed ikke har været på Gråsten Slot efter krigen da han døde kort efter den 2. maj 1945 uden at være nået ud af Berlin (20).
Indtil videre kan det ikke afvises at Gråsten Slot spillede en hemmelig rolle som skjul for kendte nazister.


Historien om den underjordiske gang fra Gråsten Slot

Inde i skoven ovenfor en af karpedammene (Handkes Dam) ligger der nogle murstensrester i skovbunden. Under krigen var der et lille muret kammer med en jernlåge som var låst med en hængelås. Rummet blev brugt til sprængstof som blandt andet blev benyttet når trærødder skulle fjernes ved anlæg af nye skovveje.
Sprængstoffet blev gemt i det lille rum langt fra menneskelig beboelse, så der ikke ville ske skade hvis det eksploderede.
De tyske soldater på slottet troede at det aflåste rum rummede udmundingen af en hemmelig flugttunnel nede fra slottet hvilket naturligvis var langt fra sandheden - men det var en god historie (8 og 9).

Sprængstofdepotet i 1984
Sprængstofkammeret i 1984.


Endnu et tysk lazaret i Gråsten
Det kan forvirre at der i 1945 og 1946 fandtes endnu et tysk sygehus i Gråsten. Det var for civile flygtninge og lå sammen med en flygtningelejr i den tyske skole i Gråsten. Det havde ikke noget at gøre med det militære lazaret på slottet (13).


Befrielsen
Ifølge et dokument i det tyske militærarkiv i Freiburg blev lazarettet opløst den 2. maj 1945 hvorefter personalet marcherede over den dansk-tyske grænse ved Kruså og gik i engelsk krigsfangenskab (21). Denne oplysning er dog næppe rigtig jfr. nedenstående og fordi lazarettet faktisk fortsatte med at fungere i hvert fald til den 11. maj 1945 (7) og sandsynligvis til juni 1945 (10).
Den 5. maj om morgenen blev danskere sendt til slottet for at afvæbne soldaterne (17).


Slottet rømmes
Både tysk plejepersonale og tilskadekomne soldater blev en periode på slottet efter krigen var slut. Patienterne skulle klargøres til transport og der skulle skaffes biler mens personalet hjalp med dette og sikkert også med at få det medicinske udstyr samlet og sendt til Tyskland samt øvrigt inventar til Sønderborg (24). 

Modstandsbevægelsen noterede følgende den 11. maj 1945:

"En hel del af Patienterne maa siges at være marchdygtige, af de øvrige, der alle er transportable, kræver ca. 25 liggende transport.
Den ældste Læge afgiver Melding til Graasten Byledelse, hver gang der bliver ca. 10-15 marchdygtige, Byledelsen har Ordre til at lade dette gaa videre til Sønderborg samt med Mellemrum at give Besked om Belægningens Størrelse og Art.
Byledelsen i Graasten oplyser, at have enkelte Køretøjer til Disposition til eventuel Evakuering af ikke marchdygtige Patienter, hvilket ogsaa bliver meddelt Sønderborg" (7).


Den 2. juni 1945 blev lazarettet lukket og det sidste personale kørt til Tyskland den 5. juni 1945 (24).

Graasten SS-lazaret. Engelske soldater leder efter Dr. Werner Heide. www.avlg.dk
Teksten på bagsiden af dette billede lyder:
"Engelske Tanks leder efter professor Heide".
Muligvis var det denne dag Werner Heyde blev
tilfangetaget. I hvert fald blev han interneret
den 28. maj i Fårhuslejren af det britiske militær.
Maj-juni 1945.

(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er
sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn
).

Graasten Slot. Den Danske Brigade ankommer. Grasten. SS-lazaret. www.avlg.dk
De første repræsentanter for Den Danske Brigade ankommer til Gråsten Slot. Maj-juni 1945.
På bagsiden af billedet er noteret: "De Danske Brigader og Far". Det kan stemme med at personen med kasketten er slotsbetjent Heine Bruhn (5 og 17) og billedet er taget af enten hans hustru Johanne, hans datter Inga på ca. 17 år eller af hendes lillebror Jens (18).
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af et familiemedlem til slotsportner Heine Bruhn).

Graasten Slot. Lazaret. Hospital. Den Danske Brigade ankommer. 2. verdenskrig. www.avlg.dk
Herefter følger en del flere fra Den Danske Brigade. Maj-juni 1945.
(Lokalhistorisk Arkiv for Gråsten By og Egn - Billedet er sandsynligvis taget af slotsportner Heine Bruhn).


Tyske militærpistoler kastes i slotssøen 1945
Da krigen var forbi og slottet frigivet fortalte Andersen fra slotshaven at han havde set en tysk soldat kaste to trækasser med pistoler ud i søen fra bådebroen foran slottet.
I slutningen af 1950´erne roede fiskemester Damgaard og traktorfører Heine Nielsen fra Gråsten Statsskovdistrikt ud på søen med en lang stage som de stak med i søbunden for at finde kasserne, men det lykkedes ikke for dem (4).

Den gamle bro i Graasten Slotssø. 2009
Resterne af den gamle bådebro i Gråsten Slotssø
hvorfra pistoler blev kastet ud i 1945.
Broen stod ud for det sydvestlige hjørne af slottet.
2009.



- Og i Billeddam
Fiskemester Damgaards datter, Alice, fortalte at de tyske soldater også kastede gasmasker ud i Billeddam der ligger i slotsparken. De blev fisket op efter krigen og Damgaards børn legede med dem (8).


Pistolerne samles op igen 2009
64 år efter pistolerne blev kastet i Gråsten Slotssø skete det utrolige at flere af dem, en militærkniv og en gasmaske bliver genfundet og bjerget. Aabenraa Sportsdykkerklub samlede effekterne op fra mudderet på bunden af den uklare sø. De blev afleveret til politiet og siden destrueret.
Selve dykningerne gennemføres efter særlig tilladelse fra søens ejer, Skov- og Naturstyrelsen, i samarbejde med Museum Sønderjylland samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Formålet var primært at fjerne affald fra søen.


Dykker fra Aabenraa Sportsdykkerklub i grødis foran Gråsten Slot. Januar 2009.

  
Den første pistol bjerges -                               og afleveres til politiet. Januar 2009. 


To tyske militærpistoler i læderskeder og en gasmaske. April 2009.

www.avlg.dk. Tyske militærpistoler i Gråsten Slotssø. 2. verdenskrig. Martin Reimers
De to Walther P38, 9 mm pistoler efter udtagning af skederne - så velbevarede at magasinerne kunne tages ud. April 2009. (Regnar Pedersen, Gråsten)


En tysk bajonet. April 2009.


Filmoptagelser fra dykningen i Gråsten Slotssø i april 2009.



Kilder
  1.
Jydske Tidende
  2. Thomas Toftegaard Knudsen (1996): Skjult i reolen. I: Sønderjyske Årbøger
  3. Poul Olsen, Løjt Kirkeby (2010): Mundtlige oplysninger
  4. "Heine", Heinrich J. Nielsen, Graasten (2009): Mundtlige oplysninger
  5. Ib Johannsen, Kastrup (2009 og 2013): Mundtlige oplysninger
  6. Svend Aage Langendorff, Gråsten (2009): Mundtlige oplysninger
  7. Stockholmsarkivet i Rigsarkivet: Pakke LXXVI-a
  8. Alice Michelsen, Nybøl (2011): Mundtlige oplysninger
  9. www.oehus.dk ved Preben Vagn Knudsen
10. Harly Foged og Henrik Krüger (1985): Flugtrute Nord
11. https://en.wikipedia.org/wiki/Werner_Heyde
12. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Inspektoratet for de kongelige haver, journalsager 1850-1950, pakke 114.
     I Landsarkivet for Sønderjylland
13. Flygtningeadministrationen i Gråsten Politikreds. 1945-1947. Pakke 1-4. Flygtningerapporter.
     I Landsarkivet for Sønderjylland
14. John T. Lauridsen (2003): Føreren har ordet! - Frits Clausen om sig selv og DNSAP
15. Ernst Klee (1986): Was sie taten - Was sie wurden
16. Edvard Hvidt, Glesborg (2013): Mundtlige oplysninger
17. Anonym 1 (2013): Skriftlige oplysninger
18. Astrid Ley, Gråsten (2013): Mundtlige oplysninger
19. www.wnlibrary.com
20. www.einestages.spiegel.de
21. Bundesarchiv-Militärarchiv i Freiburg. Wolfgang Vopersal, SS-Lazarettabteilung Würzburg, BA-MA N 756, side 1.
      via www.lexicon-der-wehrmacht.de
22. Gerhard Lenz, Würzburg, Tyskland (2013): Skriftlige oplysninger
23. https://de.wikipedia.org/wiki/Rattenlinie_Nord
24. Short History of the German Hospitals in Denmark. Part 2: Jutland/Fyn. Via Olaf Berg Nielsen, Thy (2022)
25. Gerhard Paul, Flensborg (2023): Mundtlige oplysninger via Hans Christian Davidsen, Flensborg.

Forside

Martin Reimers ©2023                                 Tlf.: 53 80 19 58                       E-mail: reimers(snabel-a)siticum.dk