|
Hønsnap var et af centrene i Bov Kommune for
tyske aktiviteter under krigen. Der blev bygget en lyskasterstilling
omkring 1943, en stor kantine- og beboelsesbarak, et vagttårn og et
værksted. I 1944 blev der opført et raketbatteri ved byen. I starten var
der indkvarteret tyske soldater i de fleste huse i byen (1).
Kantinebarak
I Hønsnap havde det tyske militær en ca. 30 meter stor barak med
spisefaciliteter og kiosk i den ene ende samt beboelse i den anden.
Barakken lå lige øst for smedjen. Her boede en del tyske soldater og der kom
andre soldater fra de forskellige batterier i omegnen
og handlede og spiste. Helt nede fra det store kanonbatteri i Kollund
(2) og fra lyskasterstillingen på Topperhøj ved Øster Gejl kom soldaterne
(3). Også danskere cyklede langvejs fra for at købe
cigaretter til sortbørshandel. En af de tyske soldater der solgte
cigaretter var i øvrigt en lille mand som hed Sperling (2).
Der var regelmæssigt "damebesøg" i barakken (4).
Under barakken lå der en muret kælder til madvarer. Udgravningen til den
og til barakken blev lavet af såkaldte schippere fra Nordtyskland.
Det var ældre og unge mænd som ikke duede til egentlig krigstjeneste.
Der gik et kørespor bag om barakken og der var udkørsel til vejen mod
vest (Gårdbækvej) for begge ender af barakken. Trappen ned til kælderen
lå på bagsiden af barakken mod nord (2).
På dette luftfoto fra september 1945
ses pladsen til venstre
for smedien hvor kantinebarakken lå. Den ses som et stort hvidt
rektangel.
Skyggen fra vagttårnet aftegnes på marken. I den kratbevoksede
grusgrav til højre for vagttårnet lå værkstedet.
(Luftfoto: Royal Airforce / Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).
|
Thomas Petersen, der var 14 år da
krigen sluttede, boede i Hønsnap. Han fortæller at han kørte smør til
kantinen med hestevogn fra Holbøl Mejeri. Smørret blev transporteret
i nogle tunge kasser han ikke kunne løfte. Både på mejeriet og i
kantinen fik han hjælp af de voksne. I barakken blev smørret
båret ned i forrådskælderen under bygningen (2). |
Thomas fortæller også at slagter Pfeiffer
transporterede levende grise til barakken hvor de blev slagtet udenfor
(2).
Pladsen vest for smedien hvor den store kantinebarak lå.
Til højre ses hegnet langs Gårdbækvej op til raketbatteriet.
Til venstre husene i Hønsnap.
Billedet er taget i 2004 mod øst.
• Raketbatteriet ved Hønsnap
Barakken blev tømt og forladt af det tyske
personale ca. 1 måned før krigen sluttede (2). Den blev brækket væk ca.
1947-1948, men der lå fundamentrester endnu 1950 (5). I dag er svært at se hvor den har ligget.
Den murede forrådskælder blev sprængt væk efter krigen (1).
Vagttårn
Det åbne vagttårn syd for
kantinebarakken var lavet af træ og ca 5 meter højt. Der var monteret et
maskingevær. Tårnet blev forladt af tyskerne en månedstid inden krigen
sluttede. (6, 2).
|
Fly i træhøjde
En dag var Thomas Petersen fra Hønsnap kravlet op i tårnet
sammen med smedens søn. De to drenge stod og kikkede ud da de
pludselig fik øje på 5 stk 2-motors allierede jagerbombere der kom
susende imod dem. Flyene kom fra øst på vej til Flensborg på række i
så lav højde at drengene kikkede NED på flyene. De var så tæt på at
piloterne kunne ses bag cockpitruderne (2). |
Værksted
Værkstedet var et åbent halvtag placeret i en ældre grusgrav syd for
smedien. Her blev værnemagtens biler og motorcykler repareret af tyske
mekanikere. Det var et herligt sted at komme for byens drenge (2).
Halmhytter
I Hønsnap Skov havde de tyske soldater ved krigens slutning bygget 7 halmhytter til at gemme
sig i (6).
Lærer Magda Frederiksen fra Holbøl Skole
beskriver anlæggene ved Hønsnap således i en indberetning til Historisk
Forening for Sønderjylland i 1946 (7):
|
Desuden har Hønsnap by været
belagt med Militær i ca. 1½ år. Paa Morten F. Nissens Grund var der
opført en stor Barak belagt med 80 mand. Desuden var der opført
Kantine og Biograf.
Paa Gårdejer Frd. Detlefsens Mark, syd for Hønsnap By, var rejst et
ca. 8 m. højt .....tårn og her anbragt Maskingevær, desuden Barak
til beboelse og Telefoncentral. |
Der lå også en
lyskasterstilling og et raketbatteri ved Hønsnap.
Kilder
1. Aage Nissen, Hønsnap (2004): Mundtlige oplysninger
2. Thomas Petersen, Dalsgård (2004): Mundtlige oplysninger
3.
Svend Gunnar Carstensen, Vilsbæk Mark (2006): Mundtlige og skriftlige oplysninger
4. Fr. Ernst
Christiansen, Kollundbjerg (2005): Mundtlige oplysninger
5.
Frederik Schmidt, Hønsnap (2007): Mundtlige oplysninger
6. Kurt Peter
Schmidt, Tinglev (2004): Mundtlige oplysninger
7.
Historisk Samfund for Sønderjylland (1946): Besvarelser på spørgeskema om besættelselstidens historie. I:
Landsarkivet for Sønderjylland, kasse nr. 35. Holbøl Sogn. Magda
Frederiksen 11.12.1946
|
