|
Raketbatteriet lå lige
vest for landsbyen Hønsnap.
Der var 4 betonfundamenter i batteriet. På hvert fundament stod en
affyringsrampe til en raket (2). Batteriet var i øvrigt indhegnet (1).
Personalet fra batteriet hentede vand hos Frederik Petersen i Hønsnap
(1).
I 1990´erne blev resterne af batteriet og omgivelserne fjernet ved grusgravning.
Raketbatteriet i Hønsnap (1).
(Luftfoto: Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).
Det militære
personale i raketbatteriet boede i en stor barak lige udenfor Hønsnap (kantinebarakken).
De to barakker i selve batteriet var kun til raketter, redskaber og øvrige
materialer (2).
Få dage før krigen
sluttede blev raketterne affyrede af det tyske personale som derefter
forlod batteriet. Det lykkedes Thomas Petersens far, Frederik (Fidde)
Petersen i Hønsnap, at hente et bund- og mellemstykke af en raket hjem.
Han malede den med sølvfarvet rustbeskyttelse. Thomas overtog senere
raketten og brugte den indtil 2004 udendørs som blomsterkrukke (1). Raketten
er et unikum herhjemme. Den er noget medtaget med bl.a. 2 afbrækkede
finner. Jeg overtog den fra Thomas i 2004 og afleverede den til Museet
på Sønderborg Slot i 2009.
Bund- og mellemstykke af 15 cm
signalraket.
Fra Thomas Petersen 2004.
Da krigen var slut hentede landmand Aage Nissen i Hønsnap et
transport- og affyringsstativ til en af raketterne i stillingen. Han lod
det forunderligt nok ligge på høloftet uden at kassere det lige til sin
død i 2008.
Da Aage Nissen døde fik Frede Schmidt i Hønsnap stativet. Raket og
stativ blev forenet i 2009 hvor de blev afleveret til Museet på
Sønderborg Slot. Raketten blev forsøgsvis monteret i affyringsstativet
og den passede perfekt.
Transport- og affyringsstativet 2009. På første billede ses bl.a.
sidestyret til en af finnerne (de to parallelle lister med en revne
imellem) samt øverst et støtteben monteret i hængsler. På det midterste
billede ses to af de indvendige raketstyr i jern samt et
transporthåndtag nederst til venstre. På det højre billede
anskueliggøres størrelsen af stativet.
På første billede ses produktnummeret under støttebenet og på andet
billede et kraftigt jernbeslag i bunden af stativet. Måske har det været
brugt til at montere stativet i en vinklet holder så den kunne
indstilles i den ønskede affyringsvinkel.
Det første billede viser stativet set oppefra med de fire raketstyr
inden i, og det andet foto viser stativet set nedefra med to stoplister
i jern og sidestyret til en af raketfinnerne i højre side af stativet.
Tæt på stillingen lå
der en lyskasterstilling.
Kilder
1. Thomas Petersen, Dalsgård (2004): Mundtlige oplysninger
2. Aage Nissen, Hønsnap (2004): Mundtlige oplysninger
Raketbatterier
Anlæg
ved Hønsnap
|
