|
Under 2. verdenskrig havde den tyske
værnemagt en torpedoforsøgsstation i Aabenraa Fjord.
Værnemagten havde lejet sig ind på hotellet Eliselund ved
Hostrupskov.
Som den officielle tyske titel ovenfor viser var
stationen en aflægger af den store
torpedoforsøgsstation Hexengrund ved Gothenhafen, der er det tyske navn
for den polske by Gdynia, som ligger ud til Østersøen.
Formål
På torpedostationen afprøvede man udelukkende mekaniske og
elektromagnetiske tændapparater (Zündgeräte) på torpedoerne
(6).
Eberstein
Selve stationen fungerede efter sigende på den måde
at der blev affyret torpedoer uden sprængladning fra et skib
(5)
med navnet
Eberstein (6).
Skibet var permanent forankret ca. 6 km ude
i Aabenraa Fjord ud for Ny Skovbøl nordvest for Varnæs.
Det var forankret solidt med trosse og der gik flere
kobberkabler ud til skibet - muligvis telefonkabler. Efter
krigen fiskede nogle lokale fiskere kablerne op og
solgte dem.
Fra Eberstein blev torpedoerne sendt af sted ind mod bunden af
fjorden - mod et sted kaldet Skelbæk Hage som i
dag ligger i sydkanten af Aabenraa ud for Amtsgården nord
for Styrt-om (5).
Skibet Eberstein var bygget hos blohm und Voss i Hamburg i
1904 med navnet S/S California. Det var på 5226
bruttoregistertons og det endte sine dage i 1947 hvor det
blev skrottet i England.
Den 12.11.1943 blev det beslaglagt af den tyske krigsmarine
hvor det blev torpedoforsøgs- og værkstedsskib ved
Hexengrund. Den 17.04.1944 kom det til torpedostationen ved
Hostrupskov (13).
Efterretninger fra
modstandsbevægelsen i Stockholmsarkivet
Den 21. februar 1944:
"...Forsøgsskib til Indskydning af Torpedoer. Indskydningen foregaar
ved Eliselund paa Sydsiden af Fjorden. Fartøjet er ca. 30 m langt,
af Træ og med smukke Linier, Fart ca 20 kn. men ikke sødygtigt. Der
findes ingen Skorsten. I Agterskibet 2 ret svære Kraner til
Indbjærgning af Torpedoer. Helt Agter 1 Udskydningsapparat og 2
Torpedoer som er ret smaa, ca 4 m lange og ikke over 40 cm i
Diameter. Saavidt Kilden har kunnet se, bliver de ikke udskudt paa
den sædvanlige Måde med Luft, da Røret mangler Udskydningskedlerne.
Kilden antager, at det drejer sig om elektriske Torpedoer paa
Forsøgsstadiet. Der var Pigtraadsspærringer, saa en nærmere
undersøgelse var ikke mulig." (10). |
I følge en
anden illegal efterretning fra den 5. februar 1944 var der
ikke blot tale om et enkelt skib der hørte til
torpedoindskydningsbanen men om en damper på 5000 tons, en
krandamper samt 4-6 småskibe (10).
Sikkerhedszonen
Fra det opankrede skib og ca. 3 km ind i fjorden var der
oprettet en sikkerhedszone hvor det var forbudt at sejle og
ankre op. Ved flere lejligheder var der ubåde i dette område
(5).
Heraus!
Anni Thomsen, der bor i Hostrupskov i
huset Seewarte har
fortalt at hendes mand og far en dag var ude at fiske på fjorden da
der pludselig dukkede en tysk ubåd op foran dem. De tyske soldater i
ubåden sendte dem ud af sikkerhedszonen og gav dem besked på hvor de måtte fiske (4). |
Hotel
Eliselund
I forbindelse med torpedostationen beslaglagde værnemagten hotel Eliselund i Hostrupskov på
sydsiden af Aabenraa Fjord fra den 1. november 1943 til
stationens personale. Dog fik ejeren Anders Hübner
lov til at blive boende i en lejlighed på 2. sal og han
måtte fortsat benytte køkkenet i hotellet. Værnemagten
lejede også en del af hotellets personale (to piger!) samt
betalte for opvarmning og strøm. Anders Hübner fik ifølge
kontrakten en erstatning på 1.500 kr. pr måned. Dette beløb
satte den danske stat, som skulle betale, imidlertid ned til
1.200 kr. og kun 900 kr. for det efterfølgende år. Anders
Hübner klagede over denne afgørelse, men det vides ikke
hvordan sagen endte (3).
Eliselund Badehotel 1905.
Udklip fra postkort.
I en illegal efterretning fra den 5. februar 1944 siges
det at der er flyttet 6 militærpersoner og ca. 10
civilpersoner ind på Eliselund Badehotel. Civilpersonerne er
fortrinsvis teknikere og de er alle beskæftiget ved den
såkaldte torpedoindskydningsbane (10).
Træbroen
Ifølge avisen Hejmdal byggede tyskerne i 1941-42 en træbro
nedenfor Eliselund syd for Aabenraa Fjord i Hostrup Skov.
Tidspunktet er måske fejlagtigt oplyst da intet tyder på at
stillingen blev oprettet før november 1943. I samme
avis var der en oplysning om at man den 17. november 1945
overvejede at fjerne broen, da det sikkert ville være for
kostbart at holde den ved lige (2).
I en periode efter krigen foregik der fjordsejlads fra
Aabenraa bl.a. ud til "den tyske anlægsbro ved Eliselund" (1).
Det er lidt af et mysterium hvad den tyske bro er for
noget. Før, under og efter krigen lå der en lang bro på
stedet som rutebådene brugte. Den var ikke bygget af
værnemagten men af hotel Eliselund der også
vedligeholdt den (8). Ældre beboere fra området er overbevist
om at der ikke var endnu en bro eller at værnemagten udvidede den
eksisterende bro.
Sandsynligvis ligger svaret gemt i følgende illegale
efterretning fra den 11. marts 1943: "Der er istandgjort
Broanlæg for mindre Fartøjer ved Elisenlund?"
(10).
Det var altså efter alt at dømme blot tale om den
eksisterende bro som værnemagten istandsatte.
Elisenlund på bakken set
fra brohovedet. Postkort ca. 1910.
Leje af sti mellem broen og Eliselund
Eliselund havde lejet et areal af Johann P. Beck der boede
ved vandet lige vest for broen. Arealet blev brugt til en
sti der forbandt Eliselund med broen (4). Tilsyneladende
overtog den tyske værnemagt dette lejemål. I amtets
erstatningssager fremgår det i hvert fald at værnemagten
lejede et grundstykke af Johann fra den 1. november 1943 til omkring den 1. maj
1944. Udvalget for ekstraordinære
arbejder anmodede den 12. oktober 1944 den tyske Kommando
160. Reserve Division (Feltpostnummer 25 431) om at udbetale
erstatning på 40 kr. til Johann P. Beck (3).
Johann var fisker og daglejer. I perioder
arbejdede han også som tjener på Eliselund (8).
Nedlæggelse af torpedostationen
Den 1. maj 1944 forlod personalet hotellet og
torpedostationen blev nedlagt efter alt at dømme. Den 7.
december 1944 ophævede Wehrmachtintendant Dänemark
beslaglæggelsesdekretet på hotel Eliselund (3).
Nedenstående
illegale efterretning viser også at torpedostationen lukkede
og slukkede i maj 1944 selv om personalet gav sig god tid!
Indberetning i Stockholmarkivet (10).
Det lykkedes ikke personalet at finde alle efterladte
torpedoer.
Enstedværket
Anni og Bernd Thomsen har fortalt at de
lokale fiskere gav besked til Enstedværket om at der kunne
ligge torpedoer i det område hvor man ca. 1952 i forbindelse
med Enstedværkets opførelse
skulle i gang med at bygge en spunsvæg til en kran.
Der blev derfor sendt dykkere ned og de fandt faktisk flere
torpedoer. Dels et par stykker tæt på byggepladsen og dels
nogle lidt længere ude i fjorden (4, 5).
Torpedo nr. 1
Fisker Carl Hansen fandt i 1965 en øvelsestorpedo i Fjorden.
Marinen blev kontaktet og lovede at havnen ville få overladt
torpedohylstret efter at indmaden var fjernet. Det skete
desværre aldrig (11).
Torpedo nr. 2
Omkring 1977 var naturfotografen Leif Bjørn Petersen,
der dengang hed Leif Nissen, på jagt i fjorden efter ål som
svømmedykker sammen med Hans Toftkær. Leif opdagede en
torpedo på fjordbunden ud for Felsbæk på sydsiden af
Aabenraa Fjord. Leif og Hans fik iværksat en
bjergningsaktion med hjælp fra Aabenraa Sportsdykkerklub.
Torpedoen var knækket foran den bagerste del hvor motoren er
placeret. Efter at have bjerget den ufarlige bagende blev
politiet kontaktet og Søværnet fjernede resten af torpedoen
som i princippet kunne være sprængfarlig. Torpedoen er efter
alt at dømme affyret fra torpedostationen.
Torpedodelen slæbes
det sidste stykke ind til broen ved Aabenraa Roklub på
Strandvej efter at have været sejlet fra
fundstedet fastbundet under kølen
på dykkerbåden. Fra
venstre mod højre ses Leif Nissen, Jørgen Elmholt,
Hans Toftkær og Arne Busk-Jepsen.
Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).
Torpedobagenden er
bugseret op på roklubbens bro og studeres nærmere
af medlemmerne af
Aabenraa Sportsdykkerklub. Der gemte sig en ål i den,
og det
lykkedes til sidst at få ålen ud! Fra venstre er det Jørgen Elmholt,
Hans Toftkær, Steen Eriksen der forsøger at få ålen
ud, Leif Nissen og
Arne Busk-Jepsen.
Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).
Torpedostykket bæres ind
til land. Steen Eriksen ses længst til venstre.
Derefter
følger Hans Toftkær, Leif Nissen der støtter torpedoens
hale,
Jørgen Elmholt og Arne Busk-Jepsen.
Foto fra Hans Toftkær taget af ukendt, ca. 1977 (7).
Avisudklip via Hans Toftkær fra omkring 1977.
Torpedoen var ikke 55 cm i
diameter men kun 45 cm (7).
Hans Toftkær med resterne
af torpedoens bagende i 2006. Stykket er
140 cm langt og 45
cm i diameter på det tykkeste sted.
Detalje fra torpedoen,
2006.
Gyroskopet, 2006.
Torpedoens bagende med to propeller og rester
af styrefinner. 2006.
Begge propeller drev torpedoen
fremad. Med deres modsatrettede rotation
bevirkede de at torpedoen
ikke drejede om sin egen længdeakse (12).
Kilder
1.
Leif Petersen, Haderslev
(2004, 2005): Skriftlige og mundtlige oplysninger
2. Hejmdal (Avis)
3.
Aabenraa-Sønderborg Amts
arkivalier (1944-1945): I: Landsarkivet for
Sønderjylland. Erstatningssager, j.nr. D-III
4. Anni Thomsen, Hostrupskov (2006): Mundtlige oplysninger
direkte og
via Frederik
Daabeck, Kliplev
5. Bernd Thomsen, Hostrupskov (2006) via Frederik Daabeck, Kliplev: Mundtlige
oplysninger indsamlet bl.a. fra afdøde Hans Peter Johansen og
Willy Thomsen,
Hostrupskov
6. Jørn Junker, Århus (2006): Skriftlige oplysninger
7. Hans Toftkær, Stollig (2006): Avisudklip, lysbilleder,
fremvisning af torpedo og
mundtlige
oplysninger
8. Ottomar Loff, Aabenraa (2006): Mundtlige oplysninger
9. Frederik Daabeck, Kliplev (2006): Mundtlige oplysninger
10. Stockholmsarkivet. I Rigsarkivet. Pakke XX A.
Lokalrapporter.
11. Svend Aage Faaborg (1999): Havnemotiver fra A til Z nr.
2. (Aabenraa)
12. Peder Lorenzen, Risskov (2007): Skriftlige oplysninger
13. H.J. Abert: Die Deutsche Handelsmarine 1870-2000 (eget
forlag: CD) via Flemming Hansen, Fredericia
|
