|
Indledning
Luftwaffe oprettede en
luftmeldepost (Flugwache - FluWa) på Nordborg Fyr også
kaldet Augustenhof Fyr
umiddelbart efter besættelsen (6). Luftmeldeposten var underlagt
hoved-luftmeldeposten (FluKo) i Kolding (1) og stillingen på
Nordborg
Fyr blev i 1943 kaldt for Fluwa Kolding 9 (2). Den
eksisterede til kort før befrielsen (6).
Nordborg Fyr 1946. Luftwaffe-barakken lå på marken lige
nedenfor fyret og den blev fjernet få dage før befrielsen
(6).
Fluwa - Küwa
I september 1943 foreslog den tyske kommandant i afsnit
Sydjylland at luftmeldeposten blev opnormeret til en
kystvagt (KûWa) sammen med FluWa Kegnæs ligesom Taksensand
Fyrtårn var på det tidspunkt. Han foreslog samtidigt at der
blev oprettet kystvagter ved Gl. Pøl Fyr, Tranerodde Fyr og
Mommark Fyr (4).
Nordborg Fyr. Postkort. Ca. 1995.
Soldaterne
Fra besættelsen var der 9 menige og en befalingsmand. Det var
ældre soldater. Senere blev de udskiftet med yngre
militærfolk der var "skarpere" og flere - ca. 15 - 20 mand
(6).
Til at begynde med var
soldaterne indkvarteret i private hjem.
Hos
Hans Hansen Møller på gården stik syd for fyret boede der i
starten et
par soldater der hed Waldemar og Lustfeldt. Waldemar var i
det civile liv skomager og Lustfeldt var bager. Lustfeldt
hjalp Hans Møllers hustru med at bage (6).
Waldemar der var skomager.. og Lustfeldt fra Hamborg
som
var bager.
Begge billeder er fra 1942 og
venligst udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Billedet viser en af luftwaffe-soldaterne fra stillingen.
Han
hed Grube og kom fra Bremen. Det hvide "V" på hans venstre
skulder viser at han var gefreiter (korporal) (8).
Billedet er fra 1942 og
venligst udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Soldaterne
spiste i starten hos fyrpasser Kjeldsen og
senere hos landmand Christian Bøtger, Augustenhofvej 15 hvor
de spiste dagligt lige til krigen var forbi (6).
I 1942 blev der bygget en barak ved fyret med plads til
20-25 mand. De tyske
soldater flyttede ind i den og benyttede den både til at
sove og opholde sig i (6).
Kort tid efter besættelsen henvendte de tyske soldater sig
til
mejeriet i Pøl hvor de krævede at få lov til at bade da de
havde hørt at der var bademuligheder på stedet. Da barakken
blev bygget stoppede denne ordning (5).
Markarbejde
Soldaterne var i starten flinke til at hjælpe naboerne
med forefaldende arbejde i deres fritid. Se billederne
nedenfor hvor de hjælper til på ejendommen Møllebækvej 13 i
Købingsmark hos landmand Jens Balle Truegaard ca. 600 m. sydøst for fyret (6).
Soldaterne fra Nordborg Fyr hjælper med optagning af
kartofler i Købingsmark, 1942.
Billedet
er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13,
Købingmark og er
udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Billedet er sandsynligvis
taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er
udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Billedet er sandsynligvis
taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er
udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Kaffepause i marken, 1942.
Billedet er sandsynligvis
taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13, Købingmark og er
udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Soldater fra Nordborg Fyr på besøg i Købingsmark,
1942.
Billedet
er sandsynligvis taget af Jens Balle Truegaard, Møllebækvej 13,
Købingmark og er
udlånt af Jens Hansen Møller (6).
Bytur
Af og til gik soldaterne til Nordborg for at købe ind
eller gå i byen. Bent Hjuler har fortalt om en episode hvor
de havde været i biografen i Nordborg og derefter en tur i
Kirkekroen ved Nordborg Kirke. Da de kom ud, noget fulde,
havde de lyst til at spille fodbold på idrætspladsen. Bent
og hans kammerater stillede op, men det endte med mere
drilleri og skubben til de fulde soldater end foldbold (9).
Vagtposten
Der hvor vejen knækker lige før fyret stod der en
vagtpost under krigen (6).
Et enestående billede af Nordborg Fyr fra 1944.
Længst til højre ses luftwaffebarakken der blev bygget i
1942 og på afsatsen øverst på fyrtårnet ses det ganske lille
skur som omtales nedenfor.
Billedet formodes at være taget af Hans Hansen Møller
fra Augustenhof og er venligst udlånt af hans søn Jens
Hansen Møller (6).
Barakken
Værnemagten fik bygget en barak omkring maj 1942. Jorden
hvor barakken blev bygget
tilhørte Hans Hansen Møller der ejede gården stik syd for
fyret. Der blev lavet en kontrakt mellem parterne den 3. maj
1942 (Dokument)
(6).
Den tyske barak på et
hjørne af Hans Hansen Møllers mark i et udsnit af billedet
ovenfor fra 1944 (6). Der ser ganske nydeligt ud med
flagstang og pænt plantede småbuske. Vinduerne sidder på en
usædvanlig måde i to etager. Det kunne tyde på at barakken
var opdelt i en over- og en underetage. Måske var der
soverum øverst.
De tre billeder på gavlen over døren kan tolkes som
Luftwaffes ørn i midten og bogstavet V i en cirkel på begge
sider. V står sandsynligvis for Victoria der betyder sejr.
Skuret
på toppen af fyret
Jens Hansen Møller
har fortalt at de tyske soldater på et tidspunkt byggede et
ganske lille skur ude på afsatsen på toppen af fyret! Der
var vindue i skuret så de kunne holde udkik, og den lille
træbygning kunne flyttes rundt på afsatsen så den stod
optimalt i forhold til vind og vejr! (6).
Maskingeværstillinger
Der var flere enkelmandsstillinger og maskingeværstillinger
i området. Se kortet nedenfor (6).
Soldaterne gravede 3 maskingeværstillinger langs kysten
(røde kvadrater) og 6 enkelmandsstillinger (røde cirkler).
Den vestligste mg-stilling kan stadig anes i terrænet (6).
Nordborg Fyr 1954. Luftfoto.
Telefonforbindelse
Værnemagten hængte adskillige ledninger op fra Nordborg Slot til
Nordborg Fyr i de eksisterende telefonpæle (5).
Ophæng
til ledninger fra strækningen ud til
Nordborg Fyr. Ophængene blev senere brugt af
Hans Hansen Møller der var nabo til fyret til at
hænge luftledninger til elhegn op i. Siden blev
ophængene afleveret til Munkegaard
Traktormuseum i Pøl på Nordals.
Billedet er taget af Jens
Hansen Møller (6)
Personale på fyret
Fyrmesteren hed fra 1926 til november 1941 Anders Julius Hass
Agerskov. Han fortsatte fra 1941 på Hirtshals Fyr. Fra 1941
til 1947 Var Relster fyrmester. Han kom fra Drogden Fyr og
fortsatte til Omø Fyr.
Der var under krigen beskæftiget to fyrpassere samtidigt
på Nordborg Fyr.
1. Hans Eriksen kom fra Kegnæs Fyr og var ved fyret fra 1929
til 1947
2. Jørgen Kjeldsen var ansat fra 1920 til 1941 hvor han blev
efterfulgt af Erik Børge Larsen fra Hirsholm Fyr. Erik
stoppede på Nordborg Fyr i 1952 (6).
Befrielsen
Den 3. maj 1945, dagen inden befrielsen, blev barakken
fjernet og de tyske soldater forlod Nordborg Fyr (6).
Den døde tyske soldat
Jens Hansen Møller fortæller:
"Den 4.
maj 1945 blev der sænket et tysk skib i Alssund. Den 6. maj
drev der en død soldat i land ud for Nordborg Fyr som jeg
fandt. Han blev den 7. maj 1945 begravet på skrænten nedenfor
fyret. Begravelsen blev foretaget af pastor Blichfelt og den
blev overværet af soldaterne der var
beskæftiget med at losse telegrafstationen fra Karholm. Der
blev affyret en salut." (6)
Soldaten hed Heinz Decker. Han var født den 21.
september 1921 i Wittenberge ved Elben mellem Hamborg og
Berlin. Han blev i juni 1946 flyttet
til Nordborg Kirkegård fordi graven var ved at skride
ud i havet (6). Senere blev han overflyttet til
Den Tyske Flygtningekirkegård ved Oksbøl nord for Esbjerg hvor han i dag ligger i række
19, grav nr. 1365. Hans døds-registreringsdag er den 7. maj
1945 (8) selv om han som nævnt døde den 4. maj da det tyske
skib blev sænket.
Luftfoto fra sensommeren 1945.
Den røde plet markerer hvor gravstedet lå.
Pladsen hvor
barakken stod ses tydeligt i marken
syd for fyrtårnet der ses øverst på fotografiet.
Jens Hansen Møller boede på gården nederst på
fotografiet.
Gravstedet på kystskrænten nordvest for Nordborg
Fyr hvor den ilanddrevne tyske soldat blev begravet.
Billedet
formodes at være taget af Hans Hansen Møller fra Augustenhof
i 1945.
Det er venligst udlånt af hans søn Jens
Hansen Møller (6).
Efter krigen
Hans Hansen Møller, der ejede markerne omkring fyret
fik ikke udbetalt erstatning efter krigen for skader men
kunne beholde nogle materialer fra tyskerne. Blandt andet
har hans søn, Jens Hansen Møller, endnu et tysk kompas fra
fyret (6).
Kilder
1. Jørn Junker (2001-2003): Skriftlige
oplysninger
2.
Forslag
til forstærkning af den tyske kystovervågning, dateret den
14.09.1943
3. Indberetninger fra politikredsene,
Aabenraa-Sønderborg Amt. Landsarkivet for Sønderjylland
4. tysk dokument fra den 14.09.1943, KIA-SYD.
Ændringsforslag FluWa og KüWa. Proveniens ukendt
5. Lokalhistorisk Arkiv i Nordborg ved Erik Manthei Nielsen, Nordborg (2008) : Mundtlige og
skriftlige oplysninger
6. Lokalhistorisk Arkiv i Nordborg ved Jens Hansen Møller,
Nordborg (2008/9): Mundtlige og skriftlige oplysninger
7. Hermann Thomsen, Nordborg (2008): Mundtlige oplysninger
8. Søren Flensted, Billund (2009): Skriftlige oplysninger,
bl.a. fra WASt: Gräberstätten in Dänemark 1939-45
9. Bent Hjuler, Nordborg (2010): Mundtlige oplysninger
|
