|
Nordvest for Øster Gejl ved Øster Gejl Mose lå der der
en attrapfabrik med et brandsted.
Det var et enestående anlæg da der så vidt vides ikke var andre
attrapfabrikker i Sønderjylland. Det formodes at
anlægget skulle illudere en fabrik i Flensborg.
Området hvor attrapfabrikken og brandstedet lå kendes ikke helt
præcis.
Placeringen af de to dele er angivet med en usikkerhed på ca.
100 m.
(Luftfoto: Royal Air Force / Kort- og Matrikelstyrelsen
03.09.1945. Udsnit af E 51 - 100).
Beliggenhed og anlæg
Stillingen blev anlagt omkring den 1. april 1942 (2) i et område der
blev benyttet til tørring af tørv (1).
Stillingen bestod af to dele:
1) Et vestligt område ca. 700 m nord for Gejlåvej på 1.800 m2 der
ejedes af Statens Jordlovsudvalg og var forpagtet af Christian Nissen.
Her lå fabrikken og brandstedet (2).
2) Et østligt område ca. 600 m nord for Gejlåvej på 200 m2 med en
barak og en unterstand (beskyttelsesrum under jorden). Arealet var ejet
af Gårdejer Thomas Hansen (2). Barakken lå lige øst for markvejen
fra Gejlåvej (3).
Fabrikken
En god beskrivelse af fabrikken
giver politibetjent Hans Voss der måtte rykke ud til stedet efter at en person den
29. juli 1942 havde anmeldt en mulig brand i området. Det viste sig at
der ikke var tale om en brand men at det var lysene i attrapfabrikken
der havde været tændt.
Attrapfabrikken var opbygget af 18 lyskasser af træ på ca. 75 x 40 cm
med en elektrisk pære i hver (3). Kasserne var ca. 1 m høje (1).
På den side hvor pærerne var anbragt, var kasserne afskærmet med rørvæv så
pærerne
kun udsendte et svagt diffust lys (3). En anden kilde mener at
kasserne var åbne på den side hvor projektørerne var anbragt og at de
lyste nedad (1).
Kasserne var opstillet omkring et
interimistisk opført hus. Fra
kasserne gik der ledninger hen til barakken. Når der
fløj allierede fly over området tændte personalet for lysene for at få
flyene til at bombe attrapfabrikken (3). Set oppefra kunne de 2 rækker
lys ligne en fabrik (1).
Fabrikken blev aldrig bombet.
Brandstedet
Ifølge et vidne bestod brandstedet af en sammenhobning af brandbart
materiale. Det lå inde i selve fabrikken med lyskasserne på begge sider
(1). Dette passer dog ikke helt sammen med oplysningen ovenfor om at
der stod et interimistisk hus mellem lyskasserne. Men det kan
selvfølgelig være sket ændringer i anlægget gennem årene.
Barakken
Barakken blev brugt som bolig m.m. for personalet (3).
Unterstanden
Der er ingen oplysninger om beskyttelsesrummet.
Personalet
Der var normalt kun en til to tyske soldater i stillingen. Den
daglige leder var obergefreiter Fischer der kom fra Kappeln i Sydslesvig.
Hans kompagnon, der kun var til stede nu og da, var uddannet murer. Han
hjalp på et tidspunkt Otto Ketelsens forældre med at sætte et nyt vindue
i deres hus. de boede nabo til stillingen (Gejlåvej 18) og huset er
senere revet ned
(4).
Området hvor attrapfabriken lå. I dag er adgangsvej og mose opdyrket.
Billedet er taget hvor markvejen gik ud til stillingen set mod nord.
2006.
Kilder
1. Lars Larsen,
Padborg (2003): Mundtlige oplysninger
2.
Aabenraa-Sønderborg Amts arkivalier (1943-1959). I:
Landsarkivet for Sønderjylland. Erstatningssager for
skader forårsaget
af den tyske værnemagt. J.nr. D-III. Løbenumre (gamle): 392, 412, 413, 431,
432, 454, 475,
500, 501, 526, 527, 557, 587, 614, 642, 667, 693,
720, 749, 780 og 832
3. Statens Civile Luftværn, Vestre Luftfartskommando i
Gråsten. Korrespondance 1941-1943. I: Landsarkivet
for
Sønderjylland
4. Otto Ketelsen, Øster Gejl (2006): Mundtlige oplysninger via Svend
Gunnar Carstensen, Vilsbæk Mark
|
