|
Dansk
antiluftskytsstilling
Fra eftersommeren 1939 til besættelsen den 9. april 1940
brugte det danske militær tårnet på en forladt stenknuser i
Rødekro Plantage (Cimbria Plantage).
Følgende er et uddrag af Nis Branderups
erindringer fra Rødekro:
”I 1939 havde vi en deling dansk militær liggende i det fhv.
grusværks bygninger vest for byen, og mange af de menige var
privat indkvarteret i byens huse.
En flok raske fornøjelige, sorgløse unge mænd, som tog sig
soldaterlivet let, syntes min far M.P., som jo havde været
gefreiter i kejser Wilhelms armé. De havde en kanon – som
kunne skyde – stående oppe på grusværkets høje
sorteringsbygning og en kikkert, som byens drenge fik lov
til at kigge i, og jeg kan huske, at vi kunne trække Aarslev
mølle så tæt på, at vi kunne sø møller Knud Clausen gå rundt
i gården. En dag havde en tysk vandflyver forvildet sig op i
nærheden af Rødekro, så den skulle da også lige have en
advarsel. Og så var det at kanonskytten sagde de berømte
ord: ”Nu skal jeg fand´mæ skyde træskoene (pontonerne) af
ham”. Heldigvis ramte han ved siden af, og det var måske
godt nok. Jeg stod netop udenfor og så skuddene eksplodere.
Bang – bang.”
(2).
Tysk
antiluftskytsstilling
På et tidspunkt under krigen indrettede det tyske militær en
antiluftskytsstilling i tårnet (1). De havde en 20 mm
flak-kanon stående. Da krigen var slut sikrede Hans
Hansen sig nogle ammunitionsbælter fra maskinkanonen. På et
tidspunkt brød han sig ikke om at ligge inde med bælterne
samt håndgranater og andet tysk krigsmateriel. Han smed det
derfor i en mergelgrav ved Lerskov Plantage. Granaterne
udløste han med nogle ordentlige brag til følge (3).
Efterskrift
Stenknuseren har stået i plantagen en lang årrække men er
tilsyneladende revet ned nu (2005).
Kilder
1.
Harald Mathiassen (1997):
Rødekro´s første store grusgrav. I: Fra Rødekro Kommune
2. Nis Branderup (2003): Barndoms- og ungdomserindringer fra Rødekro, i:
Fra Rødekro Kommune
3. Hans Hansen, Rødekro (2006): Mundtlige oplysninger
|
