|
Formål
Sønderbystillingen var et såkaldt marinekystbatteri (MKB) (1). Batteriet
havde det specielle formål at kunne
bestryge stranden hvis den blev brugt som landingsplads for fly.
Stillingen var bemandet med marineinfanterister.
Indhold
Der var ifølge kortet nedenfor bygget 4
kanonpladser, 1 kommandobarak, 1 ammunitionsshelter og 4 beboelsesshelters i
stillingen (2).
Sønderbystillingen indtegnet i
1945 ell. 1946 på kort.
Man ser de 4 kanoner (ringe), 1 kommandobarak
(sort firkant for neden), 1 ammunitionsshelter
(rød firkant for oven)
og 4 beboelsesshelters
(grønne udfyldte firkanter).
Hvis man kikker på luftfotos
fra krigen og i terrænet i dag, kan man fornemme hvor kanonerne stod samt
se nogle pladser hvor der kan have været placeret mindre barakker eller
shelters. Det er dog tydeligt at der har været gravet i klitterne.
Til
gengæld ses det ganske tydeligt at der har været større barakker på begge
sider af ridestien (nr. 1-6 på kortet nedenfor) og der ligger en
tildækket muret
kælder vest for Skovhuset som dog ikke behøver at have noget med krigen at
gøre.(nr. 7 på kortet nedenfor).
Skoven hvor de fire kanoner stod og hvor kælderen ligger er privat
område hvor adgang er forbudt. Barakområdet ejes af Skov- og
Naturstyrelsen hvor adgang er
tilladt.
Sønderbystillingen i Vråby Plantage
med de
spor
der kan ses i terrænet i dag.
1-6 er barakpladser. 7 er en kælder.
Start
Byggeriet af stillingen startede
omkring juni 1944 (48) - altså ret sent i krigen (1, 3).
I sensommeren 1944 fik den tyske marine leveret 15 batterier á 4 kanoner
hvoraf de fire kanoner i Sønderbybatteriet var det eneste batteri der
ikke som de øvrige blev opsat i de indre danske farvande (4).
Batteriet blev meldt
funktionsklar den
15. marts 1945 (1, 3).
Mandskabet var under kommando af 8./MAA 134 (4).
Luftfoto fra den 28. september
1945.
Klitterne ligger med hvide toppe og
barakpladserne ved ridestien ses tydeligt
(Den hvide figur midt i den øverste del af billedet).
Kanoner
De 4 kanoner med en kaliber på
7,5 cm var opstillet på betonfundamenter. Der var bygget en træramme
omkring dem med ammunitionsnicher og de var dækket med camouflagenet.
Kanonerne var placeret højt i klitlandskabet der dengang var åbent.
Dansker prøver en af kanonerne i 1945 efter krigen.
Camouflagenettet ses til højre for kanonen.
Det var såkaldte PAK 40 L/46 hvor hver
kanon vejer 1425 kg.
De var ombygget til marineskyts med skjold (5).
Samme mand med samme hat. Evt. samme kanon. 1945.
Teksten på kanonens skjold. Retoucheret
udsnit. 1945.
Kanonerne havde skudretning mod sydvest.
Inden stillingen blev meldt funktionsklar blev kanonerne prøveskudt ud
over Rømøs strand, Havsand med 20 - 25 skud.
Til venstre i billedet ses på klittoppen en af kanonerne
og til højre muligvis
et af beboelsesshelterne. Shelteret passer meget
godt med kortet fra krigen
hvis billedet er taget fra syd. Retoucheret
foto. 1945.
Da kanonstillingerne skulle fjernes efter krigen blev ammunitionen rullet ned ad klitterne! (6).
Bag kanonen anes radartårnet på Stagebjerg. Det stod i
stillingen der hed
Runxendorf. 1945.
Barakker
og kælder
Der hvor barakkerne har stået på begge sider af den
vest-østgående ridesti
er der fint planerede arealer i lavninger mellem klitterne. Flere steder
ses murstensrester.
1. Beboelsesbarak.
Barakken var beregnet til 70 mand (7).
Stedet blev kontrolleret med metalsøger i 1999 uden at der blev fundet
noget.
Her lå den store beboelsesbarak skjult i en
lavning mellem klitterne. Bag pigen ligger ridestien.
2003.
2. Vagtbarak.
Denne ganske lille barak på ca. 2 x 2 meter lå på en klittop med vid
udsigt over terrænet. Der er fundet murstens- og jernrester hvor den lå.
Endnu i dag ses en lavning i klittoppen hvor
den lille vagtbarak lå. 2003.
3. Beboelsesbarak?
Barakken lå nord for ridestien.
Barakpladsen er lige bag pigen.
Ridestien ses til venstre. 2003.
Den østlige barakplads syd for
ridestien hvor
barak
4, 5 og 6 lå. Set mod syd.
2003.
4.
Beboelsesbarak?
Stedet hvor barakken lå blev undersøgt med metalsøger i 1999. Der
blev fundet et glas med ukendt pulver samt en porcelænsklokke
til en elmast.
Mærkelig kvadratisk udgravning i
forhøjning
hvor barak nr. 4 lå. 2003.
5. Lille barak?
Der er fundet murstens- og jernrester hvor barakken lå da
stedet blev undersøgt med metalsøger i 1999.
6. Beboelsesbarak?
Ved en undersøgelse med metalsøger i 1999 blev der fundet
en spiseske, en hængelås, et dørhåndtag m.m.
Det må ud fra fundene og barakkkens størrelse formodes at den har været
brugt til beboelse og spisning.
7. Muret kælder
Kælderen ligger ca. 50 meter vest for Vråbyvej 25
der har navnet Skovhuset.
I 1999 var der sand oven på kælderens betonloft men med enkelte huller ned til kælderrummet
der var fyldt med
vand og grene. Siden er kælderen tildækket.
Det er ikke sikkert at kælderen har haft forbindelse til Sønderbystillingen, men
dog sandsynligt.
Den lavloftede Kælder med de mærkelige skorstene.
Hvad kælderen har været brugt til er der ingen anelse om.
Den er
ca. 2 x 3 meter
i udvendige mål og omhyggeligt muret med pudsede
vægge indvendigt. Rumhøjden er kun 90 cm. Der er 3 - 5 “skorstene” på 60 cm´s højde op til
jordoverfladen. Skorstenene er rektangulære men af forskellig størrelse, og
mindst en af dem har svagt koniske sider der skråner indad mod bunden (75
x 60 cm. i lysning for neden). En af de andre skorstene har en lysning på 50 x 50 cm.
Det samlede indvendige mål på kælderen er 2,0 x 2,75 cm. Loftet er lavet
af ca. 15 cm tyk
beton.
Kilder
1.
Jürgen
Friese (2003): Der Atlantikwall auf Rømø
2. Kort med stillingsangivelser, sandsynligvis fra 1946
lavet af tyskere
i forbindelse med rydning af stillingerne
3. Harald Voigt: Die Festung Sylt, 1992
4.
Svend E. Albrethsen mfl. (2003): Kystartilleri i Danmark 1940-45.
5. Ole Andersen, Sønderborg, brev til Paul Due. 10.11.1996
6. Arne Dolleris, Odense, mundtlige oplysninger, via M. S. Hansen,
Sønderborg, 1988
7. Walter Thye, Tinglev, mundtlige oplysninger, via M. S.
Hansen,
Sønderborg, 1990
|
