|
Beskrivelse af stillingen
Stillingen var en Luftwaffestilling med det tyske navn "FLUWA Ensted"
hvor FLUWA står for Flugwache.
Den var placeret ved områdets højeste punkt på 67 meter over
havet med en fantastisk udsigt i alle retninger ved en
markvej mellem Stubbæk og Hostrup Sø på Stubbækmark.
Stillingen blev oprettet i starten af krigen før oktober
1942.
Fra FluWa Ensted holdt man visuelt øje med luftrummet og rapporterede
observationer af fly samt evt. også vejrberetninger til FluKo Husum (FlugwachKommando Husum)
i
Tyskland (3).
Stillingen var placeret på
marken lige bag busken. Nederst til venstre ses et
hjørne
af det fint stensatte dige som de tyske soldater i
stillingen lavede.
Billedet er taget mod sydvest i 2006.
Stillingen oprettes
Stillingen er blevet bygget før oktober 1942. Sandsynligvis
allerede i 1941 da en kilde oplyser at der har boet tyske
soldater på Lundsbjerg Kro fra 1941 til 1945 og det vides at
soldaterne fra stillingen boede på kroen (9).
Stillingens indhold
Stillingen bestod af følgende dele:
●
En træbarak til beboelse med et udkikstårn
●
Et beskyttelsesrum der var gravet ind i diget langs vejen
ned til mosen
●
Et udhus der
fungerede som redskabsrum og hønsehus. De tyske soldater
i stillingen holdt dværghøns som de havde købt af maler Buchard i Stubbæk
●
En drikkevandsbrønd de tyske soldater havde gravet
●
En udgravet standplads i diget mod nord. Pladsen findes endnu
●
Stensætninger langs diget ind til fårestalden. De findes
endnu
●
Desuden havde de tyske soldater lavet et lille stykke fortov langs den
nordlige side af fårefarmen som siden er kørt i stykker (5)
●
Der førte en telefonledning og muligvis også en el-ledning på pæle ned
til
stillingen fra landevejen ved Stubbæk (1, 5)
●
Der hørte ikke egentlig antiluftskyts til stillingen men
givet vis flere
maskingeværer (5, 11)
Stillingen var ikke indhegnet. Dog fik de lokale børn ikke
lov at komme ind på selve området (5).
Indretning af stillingen i
krigens tid. Fårestalden, hvor der ingen boede,
med
tilhørende æbleplantage fandtes inden krigen startede.
Bemærk at nord er til højre på kortet. Hønsehuset var 6,5 x
2,0 meter og
bygget af samme materialer som barakken (10).
Tegnet af Eyvin Teisner-Kjær, Nordborg 1981
(5).
Fårestalden i
æbleplantagen 2006. Stærkt forfalden.
Barakken
Oprindeligt havde tårnet på barakken nogle specielle
skråtstillede vinduer hele horisonten rundt der kunne åbnes
til godt vandret. Se tegningen ovenfor. Tårnets top havde
form som en keglestub. Efter krigen blev vinduerne udskiftet
med almindelige lodretstillede vinduer. Indvendigt i tårnet
var der bænke hele vejen rundt bortset fra der hvor døren
var placeret ud til den udvendige trappe for gavlen af
barakken.
Døren i barakken var placeret i den nordlige langside med to
rum øst for døren samt et stort rum (5).
Barakkens omtrentlige mål.
Tegnet af Frederik Daabeck
(1) efter mål fra Herrmann Knudsen (4).
Ifølge en opmåling fra
1945 var barakken 7,5 meter lang og 4,5 meter bred.
Den var
beklædt med forskallingsbrædder på 4 tommers bredde og
3/4
tommes tykkelse. Da den blev vurderet i september 1945 forud
for
købmand Hamers overtagelse blev det også bemærket at
barakken var
meget ramponeret. Ruderne var knust og
gulvbrædderne defekte og
formentlig befængt med svamp (10).
Standardtårn og -barak
Normalt hørte der til en FluWa et lukket tårn på fire meters
højde med vinduer horisonten rundt (6). Altså noget lavere end
tårnet i FluWa-Ensted målt fra jorden (6). En undersøgelse af nogle
andre FluWa i Danmark har ikke afsløret lignende barakker med tårn.
Det ser ud til at det normale var en barak og et selvstændigt tårn.
Barakken var normalt meget logisk opdelt i et tjenesterum, et
opholdsrum og et soverum (6). |
Standpladsen
Som det ses på kortet havde tyskerne lavet en udgravning
i diget nord for vejen ca. 1½ meter dyb og 2 meter lang.
Planeret i bunden og med stensatte sider. Herfra var der en
flot udsigt mod nord og det er muligt at pladsen skulle
kunne bruges til f.eks. en 20-mm kanon.
Eyvin Teisner-Kjær viser
den fint stensatte standplads i det nordlige dige frem.
2006. Eyvin husker stillingen fra sin barndom og har givet
en række oplysninger om den (5).
Stensætningen i diget ind
mod fårestalden
De tyske soldater brugte noget af tiden til at sætte
sten op i diget ind mod fårefarmen. I modsætning til det
stensatte fortov er stensætningen i diget endnu fint
bevaret.
Stensætningen som de tyske
soldater lavede. Den ligger på hjørnet overfor
FluWa-stillingen. Diget omkranser æbleplantagen hvor den
gamle fårestald
og lade endnu findes. 2006.
Telefonledningen
Fra stubbæk ned til stillingen var ført en
telefonledning og muligvis også en elledning (5).
Telefonledningen var isoleret med en slags bakelit i en
usædvanlig rød farve (1). Den gik over markerne langs et
dige og begge markejere fik udbetalt erstatning af den tyske
værnemagt (i realiteten Den Danske Nationalbank) for at have
pælene stående (7). Frederik Daabeck har fortalt at
telefonselskabet efter krigen i 1945 var ved at pille
telefonledningen ned. Det lykkedes Frederik og hans
skoleveninde Kirsten at få et ca. 20 meter stykke af
ledningen med hjem som Kirstens mor i en årrække brugte som
tørresnor.
Fra Stubbæk fortsatte telefonledningen i retning mod
Tinglev. Muligvis førte den op til en mindre
observationspost ved Urnehoved nær Bolderslev (1).
Personalet
Stillingen var
bemandet af op til 10 ældre soldater (1, 8).
Det er kun sporadisk at enkelte navne på de tjenstgørende i
stillingen dukker op i dokumenter eller erindringer.
Kommandanten hed i begyndelsen
Martin. Han var en meget venlig og korpulent soldat. Han havde
børn hjemme i Tyskland og blev rørt når han snakkede med de
mindre drenge fra området. Han forsvandt efter kort tid (5).
Den 29. oktober 1942 hed et par af de overordnede soldater
fra stillingen Schlikker og Martens. Schlikker var
Marineløjtnant og Martens var Oberfeldwebel. Måske var
Martens og Martin nævnt ovenfor samme person og Schlikker
måske kun på besøg i forbindelse med at der skulle opføres
et mindre anlæg ved Urnehoved? (9).
Soldaterne i stillingen var venlige og ordentlige og
optrådte ikke særlig nazistisk. De havde god tid, så ud over
at holde dværghøns i udhuset sørgede de også for at
omgivelserne så pæne ud. F.eks. rensede de vandhullet ved fårefarmen
op. Vandhullet er for nylig fyldt op (5).
Soldaterne boede og spiste normalt på Lundsbjerg Kro. De
cyklede frem og tilbage fra stillingen, en distance på godt
to kilometer hver vej (7). Af og til fik de dog mad på
Ensted Kro ved Ensted Kirke.
(5).
Lundsbjerg Kro hvor soldaterne normalt boede og spiste.
Foto fra ca. 1945.
©
Ensted Sogns Lokalhistoriske Arkiv.
Ensted Kro der lå ved
Ensted Kirke. Den blev nedrevet i 1980. Her spiste
soldaterne af og til.
Foto fra ca. 1965.
©
Ensted Sogns Lokalhistoriske Arkiv.
Standardbemanding
Som
standard var en FluWa indtil 1943 bemandet med 11 personer.
De 11 personer bestod af en leder og hans assistent samt tre hold af
tre mand beregnet til treholdsskift så overvågningen kunne foregå
døgnet rundt. Et hold bestod af en observatør og en hjælpeobservatør
samt en telefonist.
I 1943 blev systemet rationaliseret så man normalt kunne nøjes med 6
soldater og to hjælpere. Meldingerne gik fremover hurtigere og var
mandskabsbesparende. Blandt andet sendte observatøren herefter
direkte besked til den nærmeste FluKo (FlugwachKommando).
I selve Tyskland bestod bemandingen ofte delvis af lokalt civilt
personale
såsom kvinder og ældre mænd (6).
|
Kollegieheftet fra Åstrup
For at vise hvilke meldinger der kunne gå ind til en FluWa
fra en FluKo gengives nedenfor nogle oplysninger fra en artikel
om meldingerne fra FluKo-Kolding til en FluWa ved
Åstrup/Glejbjerg nord for Bramming. Meldingerne er samtidigt
tilgået de øvrige FluWa der var tilknyttet Kolding og en række
af meldingerne er sikkert også sendt til FluWa-Ensted blot fra
FluKo-Husum syd for grænsen som Ensted var tilknyttet.
Den lokale sognepræst i Åstrup
Kirke, Knud Høgsbro Østergård, fandt den 6. maj 1945
kollegieheftet på et bord i stillingen slået op på den sidste
dags indførsel. Heftet rummede meldingerne fra FluKo-Kolding i
tiden januar 1944 til befrielsen 1945 men desværre ingen
meldinger til FluKo-Kolding. Sognepræsten stak heftet i lommen
og skrev 10 år efter krigen, i april 1955, artiklen der
refereres fra (11).
I heftet ses det at der gang på
gang ved overflyvninger indførtes alarmtilstand.
Mandskabet modtog undervisning i kendskab til nye typer fly og
blev den 10. maj 1944 bedt om at aflevere et kort over
stillingen.
Den 17. maj 1944 blev det indskærpet at der ikke blot skulle
meldes hvilke flytyper der blev observeret men at nationaliteten
også skulle meldes ud fra nationalitetsmærkerne på flyene. Hvis
disse ikke kunne ses skulle flyene typebestemmes som ubekendte
da det hændte at de allierede brugte tyske fly.
Den 6. juni 1944, hvor de allierede gik i land i Normandiet
(D-dag), indførtes der alarmtilstand kl. 5.29 om morgenen. Der
blev givet besked på at det skyldes landgangen i Frankrig og at
det måtte forventes at der også bestod en risiko for allieret
landgang i Danmark. Samme dag blev der udstedt et udgangs- og et
orlovsforbud.
Hen mod nytår blev der givet flere forholdsordrer for at
modvirke sabotage. Ofte lå Fluwa´erne isoleret i terrænet og
kunne blive et mål for frihedskæmpere. Således blev der i
december 1944 indført skærpet opsyn og givet ordre om at
maskingeværer skulle holdes skudklare til terrænkamp.
Den 11. marts 1945 blev der givet befaling om at der skulle
installeres et alarmanlæg bestående af en ringeklokke i
vagtstuen i barakken som kunne aktiveres fra observationstårnet
hvis der blev observeret noget mistænkeligt i nærområdet som
kunne tyde på en forestående sabotagehandling.
Den 25. marts kom der besked ud om at alle hemmeligt stemplede
papirer skulle indsendes til kompagniet for at blive
tilintetgjort.
Den 31. marts blev der både givet besked på at tårnet skulle
camoufleres og at der skulle graves beskyttelseshuller til
personalet. Et hul til hver soldat som skulle være 1,2 meter
dybt og 70-80 cm bredt med et låg af træ eller pileflet og
anbragt mindst 20 meter fra bygningerne.
Den 1. maj 1945 mærkedes det for alvor at noget var i vente. Der
indførtes udgangsforbud, forstærket beredskab og dobbelt vagt om
natten.
Den 4. maj 1945 blev der givet besked om at vagten skulle være
beskyttet mod skud bag en jordvold og at maskingeværerne skulle
bringes i stilling.
Endelig den 5. maj kl. 2.20 om natten kom den afgørende besked
fra generalfeltmarskal Wilhelm Keitel i Tyskland: Der var
indtrådt våbenhvile. Keitel meddelte ikke at Tyskland havde
kapituleret. Måske for at undgå kaos.
I Åstrup blev også denne sidste besked omhyggeligt indført i
kollegieheftet og der blev slået en streg under hvorefter
mandskabet i ly af natten kørte til Vandel Flyveplads (11). |
Efter krigen
Den 4. maj 1945 forlod de tyske soldater stillingen ved
Stubbæk.
Frihedskæmper Jørgen Plum, der boede i nærheden, gik den 5.
maj om formiddagen derop. De tyske soldater havde på det
tidspunkt forladt området. Jørgen fandt flere våben i
barakken. Han tog et par hollandske rifler med ammunition
med hjem. Allerede inden kaffetid samme dag havde andre
medlemmer af modstandsbevægelsen afhentet våbnene hos Jørgen
og i barakken. Jørgens bror Eskild Plum beholdt et par våben
som familien hver nytårsaften flere år efter krigen tog med
op i en grusgrav lige vest for stillingen og skød af. Så
fandt ingen det mistænkeligt fordi der var meget larm i
forvejen (7).
Senere var Eyvin
Teisner-Kjær fra gården på Wais 3 i Stubbæk oppe ved barakken med
nogle kammerater. Eyvin fortæller:
Spaden fra barakken
"Var med kammeraterne taget op til Lytterposten for at se om der
var noget vi kunne bruge. Døren var sømmet til, så den vej kunne vi
ikke komme ind i huset, men kom ind af et vindue til det første rum,
som lå øst for døren, hvor jeg landede i deres porcelæn. Bagved var
der også et mindre rum, hvad det blev brugt til ved jeg ikke. Så var
der et stort rum, som må have været deres opholdsrum. - Regnede med
at finde nogle spændende ting som vi kunne bruge. Det eneste vi
fandt var stålhjelme, gasmasker og feltspader, som vi tog med os.
Det eneste jeg har tilbage er ovennævnte feltspade. Det undrer mig
at der ingen nummer eller hagekorsmærke er på spaden. Da jeg kom ind
i huset, holdt de andre vagt, så vi kunne komme væk i en fart" (5).
|
Efter krigen
blev barakken i slutningen af 1945 solgt til købmand Johann
Georg Hamer fra Stubbæk.
Barakken var ramponeret og blev vurderet til en værdi af 800
kr. Helmer B. Pedersen fra Den Nordslesvigske Folkebank, der
vurderede barakken, nævnte at den ikke var mere værd da den
ikke, som ofte med tyske barakker, var bygget som samlesæt
og derfor ikke kunne skilles ad (10). Hamer fik sat et stort panoramavindue i barakken mod syd (5).
Han solgte allerede barakken i foråret 1946 til tørvefabrikant Peter Mailund (Erika Knudsens far). Han flyttede barakken til
Peter Festersens mark på Røllummark syd for Røllum Skole
hvor han brugte den til sommerbeboelse og kontor med udsigt
ned over tørvegravene under navnet "sommervillaen" (1).
Han var arbejdsleder under tørvegravningen i
mosen. Han fik tårnet lukket og havde kontor deroppe (med
udvendig trappe). Derfra kunne han bekvemt overskue om
arbejdet i mosen foregik som det skulle. Hvert forår
flyttede han ud i barakken og boede der en tid alene mens
tørvegravene blev pumpet tørre for vand. Når det blev
varmere flyttede hans hustru også der ud og selve
tørvefabrikationen gik i gang (4).
Barakken flyttes fra Røllummark til Klattrup Mose ca.
1955.
Karnappen til venstre fandtes ikke da barakken blev brugt af
værnemagten.
Der blev indrettet et lille køkken i karnappen.
Foto stammer fra Erika og Herrmann
Knudsen via Frederik Daabeck.
Ca. 1955
blev barakken flyttet til Klattrup Skovvej i Klattrup Mose
ved Julsø. Den blev brugt som lejlighedsvis opholdsbygning for
Erika og Herrmann Knudsen indtil den brændte den 16. august
1996 (2). Siden er der opført et nyt hus på stedet
(4).
Ovenstående tre billeder
viser barakken da den blev brugt som opholdsbygning
af Erika og Herrmann Knudsen på Klattrup Skovvej.
Selv om der var et lille
køkken i barakken blev der aldrig
indrettet toilet. Man klarede sig med et lille
udendørs das.
Fotos stammer fra
Erika og Herrmann Knudsen via Frederik Daabeck.
Da huset brændte. Den
formodede brandårsag var en glasmedaljon der lå i
vindueskarmen mod syd. Den kan have fungeret som brændeglas
og antændt
huset (4).
Artikel i Jydske Tidende fra den 17. august 1996.
FluKo og FluWa
Under 2. verdenskrig var der pr. 1. oktober 1942 følgende 5 FluWa
(Flugwache) i Sønderjylland som var underlagt FluKo (FlugwachKommando) i Husum i Tyskland: Rømø,
Sølsted, Ravsted, Tinglev og
Ensted (denne). Stillingerne hørte
direkte under Luftverteidung Reich.
Desuden var følgende 8 sønderjyske stillinger underlagt FluKo i Kolding:
Terp, Bevtoft, Genner, Dybbøl, Augustenhof
(Nordals), Hajstrup (ved Øsby - Tamdruphøj),
Skamlingsbanke og Neuhof (Sydals).
Den 5. maj 1945 var der i
Sønderjylland sket
følgende ændringer under FluKo Kolding:
Skamlingsbanke, Augustenhof, Dybbøl og Neuhof var udgået mens
Skærbæk, Skrydstrup og Sommersted var kommet til (3, 12).
FluKo Kolding
samlede meldingerne fra de forskellige Flugwache og sendte dem
videre til radarstillingen Faun i Skovby på Fyn (12).
Systemet med
Flugwache, hvor der visuelt blev holdt øje med fly i luftrummet,
blev suppleret af en række tyske radaranlæg spredt ud over Danmark. |
Uddrag af Störungsnetz Florian Dänemark med en
oversigt over FluWa og
FluKo samt telefonforbindelser i mellem dem den 1. oktober 1942.
Bemærk Ensted der hører under FluKo Husum.
Signaturforklaring og kort er retoucheret
(12).
Kilder
1. Frederik Daabeck, Kliplev (2006):
Informationer og billeder samlet forskellige steder
2.
Kirsten Jensen, Kollund (2006): Mundtlige
oplysninger
3. Leif
Petersen, Haderslev (2004, 2005): Skriftlige og mundtlige
oplysninger
4. Erika og Herrmann Knudsen, Aabenraa (2004 og 2006): Mundtlige oplysninger
5. Eyvin Teisner-Kjær, Nordborg (2006): Mundtlige
oplysninger
6. Cord Hölscher (2002): Skriftlige oplysninger på
www.lostplaces.de
7. Jørgen Plum, Haderslev (2006): Mundtlige
oplysninger
8. Eskild Plum, Sønderborg (2006): Mundtlige
oplysninger
9.
Aabenraa-Sønderborg Amts
arkivalier (1948 og 1949): I: Landsarkivet for
Sønderjylland. Erstatningssager, j.nr. D-III
10. Afviklingsudvalget vedr. tysk gods (1945): Opmåling
forud for salg af barak til
købmand Hamer I:
Gråsten-Aabenraa Politimesterarkiv, Landsarkivet for
Sønderjylland
11. Knud Høgsbro Østergård (1955): Kapitulationen belyst ved
uddrag af ordrebog fundet
i en lyttepost i Sydjylland. Via Torben Thorsen,
Esbjerg (2006)
12. Kort med oversigt over Störungsnetz Florian Dänemark.
Via Leif Petersen (2006)
|
