Indledning
Gråsten kommune i Sønderjylland undgik stort set tyske militære anlæg
under 2. verdenskrig. Dog blev der ved Tørsbøl nordvest for Gråsten
indrettet en lille lyskasterstilling som en del af forsvaret af Flensborg. Lyskasterstillingen ved Tørsbøl var den
østligste
i en række lyskasteranlæg på den danske side af grænsen.
Lyskasterstillingen syd for Tørsbøl set mod sydvest.
Området var indhegnet med en bom ud mod landevejen til Hokkerup
(Søndertoft).
Indenfor indhegningen var der 2 beboelsesbarakker samt et camoufleret
lytteapparat (til venstre på billedet) og en camoufleret lyskaster (til
højre).
Begge de to sidste var omgivet af jordvolde. Bag lytteapparatet
kan generatoren
der lavede strøm til anlægget anes.
(Billedet er venligst udlånt af
Lokalhistorisk Arkiv for Graasten By og Egn - Stammer fra
Annette Mortensen, Gørløse)
Lyskasterstillingen
Lyskasterstillingen blev opbygget i 1943 eller 1944 ca 100 meter syd for
hotellet ved Tørsbøl station ud til vejen mod Hokkerup. Det var på en mark
der ejedes af Christian Hansen, som også drev kroen ved stationen i
Tørsbøl (1).
Anlægget blev passet af 5 – 7 tyske
soldater der boede i 2 barakker på området. De må have kedet sig bravt.
Der var ikke meget at lave ud over at holde uvedkommende væk og
vedligeholde anlægget. Selv om soldaterne havde forbud mod at blande sig
med civile så skete det dog, som Gerhard Schmidt fortæller, at de lokale
børn kunne få lov at komme indenfor på området for at bytte sig til
chokolade eller tobak til de voksne for kager eller fløde. Helt hen til
lytteapparatet og lyskasteren måtte børnene dog ikke komme (1).
En af soldaterne hed Josef Trolp. Han stammede fra Østrig. Hans familie
havde en fabrik i Tyskland hvor der blev produceret lys og figurer i
voks. Josef kom i kontakt med Lauritz Rosenlunds forældre i Bækken ved
Rinkenæs. Når Josef havde tid hjalp han familien med diverse gøremål,
bl.a. forefaldende havearbejde. Josef var lige som en del andre tyske
soldater ikke nazist men troende katolik. Når han spiste sammen med
familien Rosenlund bad han en stille bøn inden måltidet og lod
rosenkransen løbe gennem fingrene under bordet for ikke at provokere de
øvrige (3).
Samme sted år 2002.
Der er ingen synlige spor fra lyskasterstillingen. Kun kilometerstenen ser
ud til
at stå næsten samme sted.
Landevejstræerne blev fjernet i 1970´erne af trafiksikkerhedsmæssige
grunde.
Lytteapparatet, lyskasteren og generatoren
Lytteapparatet kaldtes for et Horchgerät på tysk.
Lyskasteren var en kraftig model med en diameter på 150 eller 200 cm. Når
instrumenterne ikke var i brug var de overdækkede med sejldug der både
virkede som camouflage og regnbeskyttelse. Begge var monterede på hjul og
omkredset af en rund jordvold. Jordvoldene var såkaldte splittervolde, der
skulle beskytte anlæggene mod granatstykker og projektiler ved et
eventuelt angreb fra luften (1).
Både lytteapparatet og lyskasteren blev
ved flere lejligheder brugt under krigen. Ved overflyvning kunne et
fjendtligt flys omtrentlige position bestemmes ved samtidige
retningsbestemmelser fra flere lytteapparater. Derefter afsøgtes området
af lyskasterne, og når først en lyskaster havde fanget flyet blev det
lettere for de øvrige lyskastere at finde det. Til sidst kunne
kanonerne fra landjorden afgive ild mod flyet (1).
Den nærmeste antiluftskytsstilling,
hvorfra der blev skudt, lå ved Kollund, og den nærmeste lyskasterstilling
ved gården Tallingbjerg mellem Hokkerup og Rønshoved.
Dieselgeneratoren der lavede strøm til
lytteapparatet og lyskasteren i stillingen var monteret i en lukket
firkantet vogn af jern (1).
Lytteapparat (Horchgerät) i Tyskland. Det var
sandsynligvis samme model
der blev brugt i Tørsbøl
samt i de øvrige stillinger i Gråsten- og
Bovområdet.
1,5 m lyskaster på Rømø.
Eksempel på generatorvogn.
Barakkerne
Barakkerne blev brugt til beboelse. Der var borde, stole og
sovepladser i dem. De var begge rødmalede.
Den ene af barakkerne blev efter krigen flyttet til Søndertoft 48
i Tørsbøl hvor ejeren, slagtermester Ernst Elley, brugte den til
hestestald.
Siden har den været brugt til forskellige formål af Ernst Elleys søn
pensioneret slagtermester Ludwig Elley.
Barakken findes endnu med en del af den originale beklædning! (2).
Ludwig Elley foran den ene af beboelsesbarakkerne på 3,5 x 5,0 m fra
lyskasterstillingen. Barakken har siden krigen stået hos Ludwig på Søndertoft 48
ved Tørsbøl. Beklædningen består af originale brædder, og en del af den
oprindelige røde farve ses bag Ludwig. Der er lagt eternittag over
tagpaptaget
og sat nye døre og vinduer i barakken for mange år siden
(2). 2004.
Latrin
Naturligvis hørte der også et latrin til stillingen. Det var et
simpelt hul i jorden med et brædt til at sidde på. Latrinet var
afskærmet med en presenning der var sat op på 4 stolper. Når hullet var
fyldt gravede man et nyt ved siden af og brugte jorden herfra til at
dække det brugte hul. Latrinet lå ganske tæt på vejen lige syd for
barakkerne (3).
Maskinkanon
Så vidt Lauritz Rosenlund husker, var der en kort tid en maskinkanon med
4 løb ( 20 mm vierling). Den var placeret bag en splittervold i den
nordlige ende af stillingen. Efter kort tid blev både maskinkanon og
vold fjernet igen (3).
Telefon
Der var telefonforbindelse til stillingen. Isolatorerne var fremstillet
af mørkebrun bakelit (4).
Nedlæggelse af stillingen
Kort efter krigen blev hegn, barakker og apparater fjernet. Jordvoldene
blev jævnede og det varede ikke længe før der ingen spor var tilbage af
stillingen.
Kilder
1) Gerhard Schmidt, Gråsten - boede på gården Petersholm nær stillingen
under krigen (2002): mundtlige oplysninger
2) Ludwig Elley, Søndertoft 48, Tørsbøl - boede i Kværs under
krigen (2004): Mundtlige oplysninger
3) Lauritz Rosenlund, Egernsund - boede i Bækken ved Rinkenæs under
krigen (2005): Mundtlige oplysninger
4) Hans Peter Krogh (2005): Skriftlige oplysninger
|