|
10.01. kl. 1.00.
Som et af de første steder i Danmark i krigen bliver der kastet 3 bomber over Rømø
af en engelsk bombemaskine. De falder tæt
ved nationalitetsmærket lige syd for Kongsmark.
2 bomber falder i en lille plantage ved hovedvejen.
Den 3. bombe rammer jorden lige syd for Kongsmark nær et beboelseshus hvor
Laurids Nielsen bor. Vinduerne blæses ind.
El-forsyningen i Kongsmark afbrydes en dags tid hvor byen er uden strøm.
Englænderne må ikke krænke dansk luftrum. Piloten i Whitley-maskinen
forveksler Kongsmark med Hörnum-basen på Sild.
Det hævdes i britisk presse at fejltagelsen skyldes at kun et af de store
nationalitetsmærker på Rømø (malede dannebrogsflag) er belyst som de alle har pligt til at være.
Nationalitetsmærkerne findes bl.a. i Kongsmark og i Havneby. "Daily Telegraph" hævder at tyskerne
har foranlediget belysningen slukket da tyskerne mener de tjener som
navigationsfyr for engelske fly.
Politimesteren i Tønder får til opgave at sørge for at belysningen bliver
afskærmet opad. (1,2,8,29).
Lokalt tror man at det er tyskerne der bomber for at slukke
belysningen af nationalitetsmærket. (25).
Den sidste rest af Laurids Nielsens hus som endnu kan
ses er brønden (2003). Den er synlig fra landevejen lige
øst for Kirkeby Plantage. Kik efter det karakteristiske piletræ.
På grund af bombningen indretter Statens
civile Luftværn særlige beskyttelsesforanstaltninger i april 1940 på
Mandø og Rømø (42).
11.01.
6 bombemaskiner passerer Rømø mod syd og senere endnu 6 bombemaskiner i
meget lav højde mod syd. (2).
Der ankommer både militære og civile danske eksperter for at undersøge
bomberne der blev nedkastet d. 10.01.1940. (2).
En tysk flyver kredser et par gange over Rømø inden den flyver mod Gjesing
ved Skærbæk, hvor den nødlander. (2).
19.03.
Et
større engelsk bombeangreb på Sild kan både ses og høres på Rømø.
Lufttrykkene fra de eksploderende bomber får dørene til at klapre i husene
på Rømø. (2).
Rømøs befolkning frygter at bombemaskinerne tager fejl af Sild og Rømø.
Mange af maskinerne kommer ind over Rømø, men der falder ingen bomber på
øen. (29).
09.04.
Danmark besættes.
Grænsegendarmerne på øen bemærker inden besættelsen ingen
usædvanlig aktivitet nær øen.
Trafikken til og fra Sild er normal.
Grænsegendarmvagtmesteren på øen vækkes tidligt om morgenen den 9. april
af en voldsom motorlarm fra mængder af overflyvende tyske flyvemaskiner
fra Sild med retning mod nord. Vagtmesteren ringer straks til
Grænsegendarmeriet i Gråsten om det passerede. Senere på dagen giver
gendarmerne på øen melding til Gråsten om at det myldrer med tyske
soldater på øen. Fra Gråsten får grænsegendarmerne på øen besked om ikke
at sætte sig til modværge.
Tyskerne giver gendarmerne på øen den forklaring at de er kommet efter den
danske regerings opfordring for at yde hjælp og beskyttelse.
Senere på dagen forlanger tyskerne at vagtmesteren sørger for
indkvartering på øen. Det nægter han og henviser dem til de lokale
myndigheder (33).
De ca. 300 tyske luftwaffesoldater der besætter Rømø er
ikke en del af den større invasionsstyrke som sejler fra den tyske
by Cuxhaven til Esbjerg og Fanø. Besættelsesstyrkerne på Rømø kommer den
korte vej fra List på Sild. De lander ca. kl. fem om morgenen den 9.
april i Havneby. Overfarten foretages i to slæbebåde og nogle mindre
skibe, herunder flere lystbåde. Det er de eneste flytropper som på
besættelsesdagen kommer sejlende til Danmark.
Senere samme dag lægger et par mindre skibe til i Kongsmark med
antiluftskytskanoner.
"Invasionen" på Rømø ledes ikke fra central hold som den øvrige invasion
i Danmark, men styres af hærchefen i Nordfriesland og økommandanten på
Sild (49).
Ca. 300 tyske soldater bliver landsat i Havneby på Rømø. De tager
telefonen i besiddelse og anholder overtoldbetjent Martin Bleeg.
Desuden bliver 3 af de 4 vagter på Stagebjerg anholdt, nemlig Bode Bagger,
Hans L. Bagger og Svend Petersen. De bliver alle ført til Sild, hvor de
afhøres. D. 10.04.1940 kommer de tilbage til Rømø.
Den amerikanske statsborger Adolf Møller føres også til Sild og derfra til
Flensborg. Han kommer tilbage til Rømø efter flere dages forløb. (2).
Der anholdes også en tysk jøde. (16).
En gruppe mænd har inden besættelsen muligvis observeret tyske fly fra
Stagebjerg og videregivet oplysningerne til efterretningsvæsenet. De
arresteres af Værnemagten, sendes til forhør på Sild, men kommer hurtigt
hjem igen. (28).
Tyskerne beslaglægger 2 engelske radiosendere, der formodes at være brugt
til at rapportere tyske skibe og flys positioner og afgangstider til
England, samt forårsaget forstyrrelser i den tyske signaltrafik i Hörnum
på Sild (29).
I Kongsmark marcherer 2 grupper tyske soldater mod nord. Den ene gruppe
indlogerer sig på Hotel Rømø, den anden gruppe i nogle klitter vest for
Kongsmark (Klumpbjergene ?). (25).
Der landsættes tyskere i Kongsmark fra skib ved molen.
Der er 5-6 grænsegendarmer på øen som afvæbnes af Værnemagten.
Sognerådsformanden opsøges for at være behjælpelig med at finde
indkvartering til de ca. 300 landsatte soldater. De indlogeres på Hotel
Rømø, Sønderby hotel, hotel Lakolk, forsamlingshuset, Den Tyske
Kvindeforenings hus samt et hus i Vråby. (28).
2 personer arresteres af det danske politi som mistænkte for spionage. Det
er Dr. Sage og overfartsleder Madsen. De overføres til København, men
frigives hurtigt efter. (27).
En tysk statsborger Villy Hansen anholdes og føres til Sild af tyske
soldater. Da krigen brød ud flygtede han til Rømø hvor hans forældre
stammer fra. (25).
Rømø overflyves hele dagen af tyske bombemaskiner og jagere i lav højde.
(2).
Fra krigens udbrud kort efter den 1. september 1939 stationeres en
vagtmester Nielsen og 9 gendarmer på øen. Nielsen afvæbnes i dag og
arresteres af tyskerne. Nielsen arresteres i fuld uniform. Han løslades
hurtigt og får lov at beholde sin pistol. (27).
Grænsegendarmerne, der går patruljeture på Rømø, forlader øen. (2,31).
Rømø er militært set indlemmet i Tyskland under krigen. Tropperne står
under befaling af afsnitskommandoen på Sild. (1).
...04
Peter Lützen, der kom fra Nibøl på den tyske side af grænsen, var
medlem af det tyske mindretal. Han deltog i besættelsen af Rømø som
tysk soldat og radiooperatør. Han har skrevet følgende om sine
oplevelser:
Pludselig blev jeg den 7. april 1940 om natten
hentet af en soldat på motorcykel og omgående beordret til List på
Sild. Jeg troede, at jeg nu skulle flyve derfra på "Fernaufklärung
über See". Jeg vidste jo, at der her var stationeret Dornier
flyvebåde. Da vejen til List går via Nibøl, tog jeg Elly med til min
mor. Sent om aftenen kom jeg til List; på banegården tog en
tjenstgørende officer imod mig og bragte mig straks til
kommandan-turen.
Kommandanten, en oberst, fortalte i knappe vendinger til en skare
officerer, at Norge og Danmark skulle besættes. Hans ord til en
kaptajn: "Hauptmann Stenzel, Sie besetzen die Insel Römö, und
Feldwebel Lützen, Sie sind Herrn Hauptmann Stenzel als Dolmetscher
(tolk) zugeteilt".
Vi gik i nattens mørke ombord på små lystfartøjer, og i den tidlige
morgen blev øen besat uden at et skud blev løsnet. Der var ca. 80
grænsegendarmer på øen, som heldigvis ikke øvede modstand. De var jo
bare udstyret med geværer, medens vi havde et helt flakbatteri med
samt maskingeværer. Godt at det ikke kom til blodsudgydelse.
Fra de høje klitter på Rømø kunne man se alle flyvemaskiner starte i
List. Der har sikkert været agenter, som meldte om disse starter til
Esbjerg, hvor det blev meldt videre til englænderne, og de tyske fly
fik en varm velkomst. Ellys fætter Hans, pilot og løjtnant, lå i
Westerland. Han var pilot i en Heinkel III, et 2-motorers kampfly,
og han faldt.
Som radiomand skulle jeg på øen holde udkig efter antenneanlæg.
Usædvanlige antenner, beregnet på at modtage og sende over større
afstande var fordægtige. Bortset fra et større antenneanlæg på en
kutter fandt jeg ingen. Danskerne var snilde nok til at få dem
fjernet, da de så, at tyskerne kom.
For mig var der ikke ret meget at lave. De fleste øboere kunne jo
tale tysk. Officersstaben og dermed jeg var indkvartert på Hotel
Rømø. Om aftenen hyggede vi os med en romtoddy, og de tyske
officerer fortalte værten, som var en ældre kaptajn fra
handelsflåden, at tyskerne var kommet som venner, og at de var
kommet englænderne i forkøbet. Hvis englænderne var kommet først,
ville det have ført til hårde kampe.
Jeg havde meget fritid på Rømø, snakkede med folk, besøgte endda min
kusine Mimi, som var gift med en landmand i Vesterhede, og jeg blev
mange steder inviteret på kaffe og kager. Det faldt adjudanten for
brystet. Han var en ældre krigsdeltager fra 1. verdenskrig og stor
godsejer i Mecklenburg. Jeg husker ikke hans navn, men han var
adelig. Hans ord til mig lød (oversat til dansk):
"Tag dem i agt for Bartholomæusnatten, De har en alt for tæt kontakt
til øens befolkning; vi risikerer, at de en nat skærer struben over
på os".
Jeg svarede ham:
"Disse mennesker her er nordslesvigere, ikke snigmordere, og jeg
nærer ikke den ringeste frygt for at få min strube skåret over". Han
var nok ikke helt tilfreds med mit svar.
En afdeling ældre soldater, vagtsoldater, afløste os unge aktive
krigere, og vi blev sendt til Herning... (48). |
...04
Kort efter krigens udbrud overføres 3 luftværnskanoner til Rømø med færgen
og en del tyske soldater. En del af dem køres med troljebanen til Lakolk,
hvor der oprettes strandvagt. (27).
...04
En del af de tyske soldater forlader kort efter igen Rømø, for at blive
sendt videre til Norge. På øen er der derefter kun 12 mand tilbage, som
stationeres ved Stagebjerg. (27). Under krigen er der en luftmeldepost på
Rømø underlagt Husum. Det drejer sig muligvis om mandskab til denne
luftmeldepost. (38).
...04
De fleste tyske soldater forlader atter øen. Ca. 60 bliver tilbage. (2).
13.04.
Allierede fly begynder nedkastning af miner omkring Rømø. (19).
21.04.
Driftsleder S. Madsen fra Kongsmark føres til Aabenraa og derfra videre
til København mistænkt for spionage. Han kommer tilbage til Rømø d.
05.05.1940. (2).
10.05.
Der lodses træ i Havneby som skal bruges til tyske barakker i Vestergårde
bjerge. (2).
26.05.
En 19-årig skytte William. G. Newton fra Liverpool (RAF) findes
ilanddrevet på stranden. Han kommer fra et engelsk Whitley-fly (V N1405 -
kodet MH-?), der styrter ned ved Sild d. 19.03 efter at være ramt af
beskydnig fra øen. W.G. Newton begraves på Rømø kirkegård d. 28.05
af sognepræst Rasmus Jørgensen. Flyet er på en opgave ved Sild. Alle 5
ombordværende omkommer. (9,20,34).
Adskillige allierede flyvere er begravet på Rømø
Kirkegård. 2003.
27.07.
Der driver ca. 8 miner ind på Rømø. Ca. 30 lokale mænd kommanderes ud for
at holde vagt så lokale ikke kommer til skade. Timeløn: 1,40 kr.
(2).
16.09.
Der driver en spærrebalon over Rømø forbi Stagebjerg. Den river skorstenen
af vaskehuset på Henning Thyes ejendom (Stagebjergvej 26) samt telefon- og
elledninger inden den fortsætter ud over Vadehavet mod øst. (2).
Endnu en spærrebalon driver ind over Rømø. Den kommer til syne vest for
Kongsmark under stærk beskydning fra Sild. Den fortsætter østpå ind mod
fastlandet. (2).
17.09.
Endnu en spærrebalon driver ind over Rømø. Den river telefon- og
elledninger over på Østerbygaden ?. (2).
Endnu 2 spærrebaloner driver ind over Rømø. Denne gang nord for og over
Juvre. (2).
09.10.
Et tysk søredningsfly af typen Heinkel He 59 nødlander på havet ved Rømø.
Det bliver slæbt ind til øen af et skib med benævnelsen Fliegerboot 205.
Dagen efter slæber flyverbåden Heinkel´en videre til List på Sild. (38).
10.10.
Et tysk vandfly nødlander et par km. øst for Juvre dige i Vadehavet. Det
affyrer signalkugler. 2 mand fra flyet kommer til land i gummibåd. Flyet
kommer fra Trondheim og er på vej til Nordenes med en tysker, der skal
have orlov. Flyet nødlander p.g.a. motorproblemer. Samme dag ankommer der
et skib fra Sild, som tager vandflyveren på slæb tilbage til Sild. (2).
12.11.
En engelsk spærrebalon driver ind over Rømø. Den brækker en elmast ved
telefoncentralen i Kongsmark samt brækker smedemester Antoni Jørgensens
flagstang i 3 stykker. Der kommer flere mænd til som får bundet
ankertrossen fra spærrebalonen fast til en pæl i Jørgensens have.
Smedemester Jørgensen affyrer 15 skud med sit haglgevær mod ballonen der
taber højde og meget hurtigt bliver flænget og parteret af de mange
tilstedeværende. (2).
12.12.
14 miner driver op på stranden. Et par sprænges på stedet, mens resten
desarmeres og bringes til Kongsmark af strandfogederne for videre
transport væk fra Rømø. (2).
"Næste side = 1941"
Til top |