Rømø under 2. verdenskrig

1942

Forside om 2. verdenskrig


Forside om Rømø

     Før 1940

     1940

     1941

     1942

     1943

     1944

     1945

     1946

     Efter 1946

     Kilder

     Links
 

Kontakt

(......)   
I 1942 eller 1943 flyver en premierløjtnant og hans kammerat til England med radarplaner bl.a. over stillingerne på Rømø. De får planerne fra modstandsbevægelsen og de flyver i et privatfly fra Odense. (36).

(......)
Rømø får først militærstrategisk betydning i 1942 for den tyske værnemagt med oprettelsen af en natjagerstilling af 2. orden under dæknavnet Robbe. (39).

15.01.   
Der er større flyvirksomhed over Rømø og der skydes fra Sild. (2).

15.02.   
26 fly passerer øen i lav højde fra vest. (2).

23.04.   
Christian Bundesen og Johan Jensen påtager sig arbejde for Værnemagten. Bundesen har 25 mand og Jensen 10 mand i arbejde. Timeløn: 1,83 kr. Arbejdstid: 10 timer daglig. (2).

24.04.   
Husmand Niels F. Nielsens ejendom i Kromose ødelægges af 4 sprængbomber og huset styrter sammen.
Niels og hans kone, der ligger og sover, mister bevistheden. Da de kommer til sig selv, ved at hunden slikker Niels hånd, ligger de under åben himmel.
2 kreaturer såres så hårdt, at de senere må aflives. Flere huse beskadiges. Ulykken skyldes en allieret bombemaskine, der bliver forfulgt af tyske jagere, og tvinges til at kaste sin bombelast. (1,2,11).

...05.     
Der kommer biler, byggematerialer m.m. til Rømø og Værnemagten begynder at bygge barakker og bunkers. Der kommer desuden ammunition og kanoner samt flere soldater til øen. Der er nu ca. 200 tyske soldater på Rømø. (2).
Mange materialer bliver sendt med toget via Tinglev-Tønderbanen og videre ud til Højer Sluse, hvor de bliver omladet til pramme og sejlet til Kongsmark. (43).

 

...05.     
Pilot J.S.Norton driver død i land på Rømø. Han styrter ned med et Hampden fly ved Mandø d. 09.05. (20).

20.06.   
En tysk flyvemaskine styrter ned i vadehavet ud for Rømø. (11).

(01.07.) 
Der indføres forbud mod færdsel på stranden under mørklægningstiden. (1).

En død engelsk flyver driver i land. (1).

01.07.   
Der stationeres en dansk politibetjent på Rømø: Helmuth Petersen. (1).

08.07.   
Natjagerområde WOLF nedlægges og erstattes af det mindre område ROBBE, der styres fra Robbestillingen på Rømø. Westerland lufthavn på Sild hører under ROBBE. (19).

11.07.   
Der foretages et mindre engelsk flyangreb med bombning af U-bådsværftet i Flensburg. Flyene har ordre om, at flyve så lavt som muligt, for ikke at blive opdaget af de tyske radaranlæg - bl.a. på Rømø. (8).

30.07.   
Observatør Roger C. Eldridge og flytekniker Rodney K. Helyer  findes døde på stranden (RAF). Deres Stirlingfly (I N6129 - kodet HA-X) styrter i Vesterhavet vest for Rømø  d. 29.07 efter tilsyneladende at være beskudt af en tysk natjager. Flyet er på et bombetogt til Hamborg. Begge omkomne begraves af den tyske marinefeltpræst Bukin den 1. august. Hele besætningen på 7 mand dør. (1,2,9,34).

02.08.   
Øen overflyves af fly fra øst mod vest. (2).

12.08. 
Co-pilot John T. Brays lig  findes på stranden ved Juvre (Royal Australian airforce). Han styrter i Vesterhavet med et Wellingtonfly (III BJ840 - kodet GT-?) d. 29.07. under et bombetogt mod Hamborg. Han begraves på Rømø kirkegård d. 16.08. af feltpræst Dr. Hülzer fra Sild. Hele besætningen på 6 dør. (9,20,34).

17.08.   
En engelsk flyvemaskine styrter ned NNV for Rømø. (11).

21.08.
Rømø underlægges den kommanderende general på Nordsømarinestationen i Wilhelmshaven. (39).

01.09.   
I disse dage sker der udskiftning af soldater og ammunition på øen. Der er nu ca. 300 tyske soldater på Rømø. (2).

12.09.   
Landmand Peter Carl Hansen fra Kromose bliver kørt ihjel af en værnemagtsbil ført af Laust Gram Schmidt fra Havneby. Laust kommer fra Havneby kro. Han idømmes 10 dages hæfte og tab af kørekortet i 1 år. (2).

23.09.   
I forbindelse med et større engelsk angreb på ubådsværftet i Flensborg, styrter et engelsk Halifax bombefly ned mellem Rømø og Ellenbogen på Sild efter at være beskudt af flak. Flyet er et Halifax II DT508 som tilhører RAF 76 Squadron og er kodet MP-K. Følgende 5 besætningsmedlemmer overlever og tages som krigsfanger: Pilot J.O. Barnard, flyingeniør R. Douglass, bomber G.T. Lester, D.M. Elliott og skytte R. Gadd.  2 besætningsmedlemmer dør og findes ikke siden. Det drejer sig om observatør Stephen E. Groves og skytte Norman J. Hill. (9,29,34).

I disse dage er der stor flyvirksomhed over øen. (2).

06.10.   
Skytte George. W. Wilkinsons lig findes på Havsand (RAF). Han styrter i havet i Helgolandsbugten med et Stirlingfly (I N3727 - kodet MG-G) under mineudlægning ved Helgoland d. 27.04. Han begraves den 07.10 af den tyske marinefeltpræst Bukin. Hele flyets besætning omkommer. (9,34).

12.10.   
Skytte John E. Hobgens lig  findes på Havsand (Royal Australian airforce). Han styrter i Vesterhavet d. 09.05. med et Wellingtonfly (II W5574 - kodet PH-?) der på returflyvning fra en mission til Warnemünde får motorproblemer. Hele besætningen på 6 mand dør. John E. Hobgen begraves den 14.10. af den tyske marinefeltpræst Bukin). (9,34).


John E. Hobgens gravsten på Rømø Kirkegård. 2003.

13.10.   
5 sprængbomber nedkastes på Lakolk strand. (19).

15.10.   
I disse dage driver mange miner i land på Havsand.
(2).

(16.10.) 
Skytte Robert H. Galipeaus lig findes på stranden (Royal Canadian Airforce).
Han styrter i havet d. 14.09. med et Wellingtonfly (IC R1588 - kodet DD-?) på vej mod Bremen.  Galipeau er amerikaner fra Minnesota i Canadisk tjeneste. Han begraves på Rømø af den tyske feltpræst Dr. Hülzer fra Sild den 20.10. Besætningen på 5 omkommer. (9,20,34).

...11.     
Værnemagten bruger en hel del strøm fra det lokale elværk i Kongsmark. (2).

22.11.   
Der ankommer en gravemaskine til Kongsmark der skal uddybe sejlrenden, således at 100 tons skibe kan gå ind til broen med materialer til Værnemagten. (2).

08.12.   
Der er stærk flyvirksomhed over Rømø. Flere vidner ser et fly styrte brændende ned i havet vest for Rømø. (2).

17.12.   
Der er stærk flyvirksomhed over Rømø. (2).

17.12.   
Skytte Alfred T. Kelleys lig  findes på stranden (Royal Canadian Airforce). Han styrter ned med et Stirlingfly (I W7635 - kodet LS-V) i Vesterhavet på en minelægningsmission til et område syd og øst for Falster den 08.12.1942. Flyet bliver sandsynligvis skudt ned af en tysk natjager. Alfred er amerikaner fra Kansas City i Canadisk tjeneste. Han begraves på Rømø kirkegård d. 18.12. af feltpræst Hülzer fra Sild. Flyets besætning på 7 mand omkommer. Kelly var amerikaner fra Kansas City som var gået i canadisk tjeneste. (9,20,34).


Alfred T. Kelleys gravsten på Rømø Kirkegård. 2003.

"Næste side = 1943"

til top