|
05.01.
Duhns bageri beslaglægges af Værnemagten. (2).
Vinterforbrug af
rugmel til de tyske styrker på øen losses i Kongsmark. I alt 14 tons, der
køres til bager Duhn i Mølby. (2).
I Kongsmark
beslaglægger Værnemagten sommerhuset "Rømø-hytten". 3 soldater
indkvarteres. (2).
Tyske soldater er
mange steder indkvarteret hos private. Bl.a. 15 mand hos Knud Jensen i
Toftum. (2).
07.01.
Der er nu beskæftiget
2.406 personer ved de militære anlæg på øen. De fordeler sig til 875
soldater (RAD = Reicharbeitsdienst), 12 fra byggeorganisationen OT
(Organisation Todt), 1.245 udlændinge (primært danskere) samt 274 tyske
civilarbejdere (45).
12.01. 20.30.
Kraftig allieret overflyvning. Spredt skydning fra Rømø. Et fly styrter
ned.......(2).
(19.02.)
Tyverier griber om sig på øen. (1).
(11.03.)
Et fastlønnet vagtværn oprettes på Rømø af sogneraadet for at mindske
antallet af indbrud og tyverier. (1).
11.03. 13....
Der foregår kraftig allieret overflyvning mod øst. Der nedkastes bomber over Kiel,
Hamburg og Bremen. (2).
17.03.
Der gives en intern militær besked om at den tyske værnemagt genoptager
øvelsesskydningerne med V-2 raketter i Vadehavet mellem
Hindenburgdæmningen til Sild og Fanø. (36).
21.03.
Tyske stillinger på Rømø angribes af 4 lavtgående fly. (19, 24).
30.03.
Rømø overflyves af ca. 40 lavtgående allierede fly på vej østpå. (8).
...04.
I april overføres Feldkommandantur (FK) 1044 til Rømø. Feldkommandanturen
har indtil da haft ansvaret for at anlægge Kriemhildstillingen mellem
Rejsby og Haderslev.
Feldkommandanturen ledes af generaloberst Feldt. (40).
23.04.
Der sker igen luftangreb på tyske stillinger på Rømø (Bordwaffen). (19, 24).
(......)
I krigens sidste tid sker det, at tyske soldater i mørkningen banker på de
lokale landmænds vinduer for, ulovligt, at bytte tobak til kød og æg.
Flere tyske soldater optræder aggressivt (p.g.a. af sult ?). (12).
(......)
I krigens sidste tid er de værnepligtige tyskere på Rømø stadig yngre og ældre. 15-16 årige drenge og 60-årige mænd. Drengene søger af og til ud hos de lokale
for at få trøst. (12).
(.....05)
I maj 1945 befandt der sig 20 flygtninge på Rømø (44).
05.05.
Danmarks befrielse.
Alle
dannebrogsflag hejses på Rømø. Alt unødvendigt arbejde standses. Dagen
fejres som en festdag. Kirkeklokkerne ringer en time. (1,2).
(......)
Der dannes efter krigen et 10-mands udvalg på Rømø bestående af lokale
beboere, som registrerer hvem der har arbejdet for Værnemagten på Rømø
under krigen og hvordan med henblik på evt. retsforfølgelse (28).
06.05.
Der afholdes takkegudstjeneste i Rømø Kirke. (2).
(06.05)
De tyske styrker på Rømø, ca 800 mand, overgiver sig til 4 danskere: 2
betjente og 2 frihedskæmpere. (1).
(09.05.)
80 tyske soldater forlader Rømø i skib fra molen i Kongsmark mod syd. (2).
Skibe forlader molen i Kongsmark med
tyske soldater. 1945 eller 1946.
10.05.
De tyske soldater afleverer deres våben til de danske politibetjente på
øen. Betjent Rasmussen og betjent Clausen. (2).
Frivillige
rømøsere holder vagt ved våbenlagrene i Robbestillingen indtil d. 17.05.
hvor ordningen inddrages (1,2).
11.05. 00.30.
En hestevogn med tyske soldater kører på en landmine på vej ud til "Stillingen".
Begge heste dræbes. 1 tysker såres let og 1 tysker såres hårdt. Den hårdt
sårede overføres til Sild, hvor han senere dør. (2).
En motorbåd med en
engelsk oberst, en engelsk marinemajor og en fransk løjtnant (tolk) kommer
til Rømø fra Sild. De hyldes ved færgebroen i Kongsmark. Der overrækkes
blomster og søspejderne hilser med fuld honnør. Lærer List byder velkommen
på engelsk hvorefter der synges. Der drøftes kort med de danske
myndigheder hvorefter der lægges blomster på de faldnes grave på
kirkegården. Personerne sejler igen efter 1 time på Rømø. (1,2).
600 tyske soldater
forlader Rømø i 4 store og 4 små skibe med kurs mod syd. De må kun medtage
levnedsmidler. (2).
(12.05.)
Der opstilles en dansk vagtpost på klitten vest for H. Bundesens
Vestergaard på Sydøen.
(2).
(14.05.)
Flere tyske soldater forlader Rømø. Bl.a. oberleutenant Seeger,
oberleutenant Schimmelmann og ca. 20 soldater.
Seeger havde sine
kontorer syd for den gamle skinnevej på Kræmers Toftparcel. (1).
Schimmelmann skal
sammen med de tilbageblevne 20 soldater samt 80 nyankomne soldater fra
Sild sørge for at optage de landminer der er nedlagt omkring flere af
stillingerne på Rømø. (2).
17.05.
Flere rømøboere har under de sidste dages begivenheder fået deres
flagstænger ødelagt. (1).
(19.05.)
De første sommerhusejere på Lakolk kommer til øen for at tilse deres huse
efter krigen. (2).
De tyske
flygtninge på Rømø (32 stk) bliver indtil hjemsendelse kan finde sted
internerede på det tyske mødrehjem "Haus Heimattreue" i Kromose. (1).
22.05.
26 englændere og 10 danske frihedskæmpere ankommer til øen. De inspicerer
Robbestillingen. Englænderne tager fra Rømø igen om aftenen. Dog forbliver en
engelsk major og en engelsk oberst på øen. (2).
2 engelske
soldater frarøver nogle afvæbnede tyske soldater deres armbåndsure og
andre værdigenstande i en bunker. Værdigenstandende afleveres senere efter
ordre fra en engelsk officer til det danske politi. (2).
De tyske soldater på øen får frataget
deres håndvåben med tilhørende ammunition og håndgranater. Det sendes
til "Kompagniet" i Tønder. (1).
En tysk mariner, math, findes
ilanddrevet død på stranden. (1).
En lille rapport fra Rømø i Jydske
Tidende
den 22. maj 1945.
Det var nu de færreste miner der i virkeligheden
var fjernet på dette tidspunkt.
23.05.
De to højerestående engelske soldater samt 9 frihedskæmpere forlader øen.
1 frihedskæmper bliver tilbage. (2).
Ifølge en anden kilde bliver frihedskæmperne fra Skærbæk på øen ca en
uges tid og det er ikke højerestående soldater de eskorterer men
engelske teknikere der bliver en rum tid på øen (41).
(26.05.)
Politiet advarer badende mod at svømme for langt ud fra strandene på den
Jydske vestkyst p.g.a. minebælterne. (1, 2).
27.05.
En engelsk major og en engelsk officer ankommer til øen. En af dem hedder
muligvis Bennet. De uddeler chokolade, appelsiner m.m. til børn i
Kongsmark. De bliver indkvarteret i en af Værnemagtens større barakker i
Klumpbjergene. (2).
29.05.
15 engelske soldater ankommer til øen. De indkvarteres i lejren i
Klumpbjergene vest for Kongsmark. (2).
Tyskere på Rømø
får deres formuer beslaglagt. Ialt 107.000 kr. Heraf 35.500 kr. hos et
stort entreprenørfirma og 70.500 kr. hos det tyske militær. (1).
Der er 200 tyske
soldater tilbage på Rømø. (2).
(29.05.)
30 soldater fra Royal Air Force kommer til øen og overtager bevogtningen
af de militære anlæg. (2).
01.06.
Tyske soldater er i gang med at fjerne de ca. 6.000 landminer på øen.
Der er minefelter ved Stagebjerg og Høstbjerg samt et stort minefelt
vest for Tvismark omkring Robbestillingen. (1).
Øens 2 politibetjente anholder 3 tyske statsborgere på øen. De 2 kommer
tilbage til øen efter nogle dages forhør. Den tredje interneres i
Faarhuslejren og returnerer først til Rømø d. 28.11.1945. (1).
02.06.
2 tyske Fieseler Storck fly ankommer til Rømø med 4 engelske soldater, der
skal inspicere Wassermannradaren. Bl.a. er staups captain J.J. Gestee og
squadron leader C. Bailtie med.
Flyene letter igen
om aftenen. Det ene fly rammer 2 hegn under start og bliver beskadiget. De
to officerer må overnatte i "Stillingen". (2).
De engelske
soldater holder fest i "Stillingen". Adskillige af øens beboere deltager.
(2).
03.06.
Det ubeskadigede Fieseler Storck returnerer med reservedele til det andet
fly, og efter reparation forlader begge fly øen. (2).
Der er nu ca 40 engelske soldater på
Rømø. (1).
(03.06.)
2 tyske minører dræbes under optagelse af en landmine i minefelt på
Nørrelandet. (1).
05.06.
Grundlovsdag fejres i militærbarakken vest for Kongsmark (Klumpbjergene).
250 rømøsere møder op samt de engelske soldater. Oberst W. Proctor Wilson
fra BBC i London og Kaptajn i R.A.F. H. E. Bennet er hædersgæster. (2).
(10.06.)
35 soldater fra R.A.F. med kaptajn Bennet i spidsen indbyder danskerne til
fest i den store barak i Klumpbjergene. Ca. 250 møder op. Den store
spisesal er fint pyntet. Der er engelsk orkester og der serveres gratis
the og kaffe. (1).
(11.06.)
Der afholdes fodboldkamp mellem engelske soldater og Rømøboere. Rømøserne vinder 3-0.
(1).
12.06.
Planlægning af den store allierede øvelse: Excercise POST MORTEM starter
(32).
20.06.
1 Fieseler Storck fly lander øst for Søren Hansens ejendom. 2 engelske
officerer fra Sild er med. De bliver kørt ud til "Stillingen". De flyver
tilbage til Sild efter et par timer. Flyet letter på mindre end 30 m.
(2).
22.06. og 23.06.
I forbindelse med afholdelse af den store øvelse Excercise POST MORTEM
ankommer ca. 150 tyske soldater, der under krigen har arbejdet med
radaranlæggene på Rømø. (2).
25.06.
POST MORTEM øvelsen starter. Knap 300 fly allierede fly laver 11 fingerede
angreb over Danmark og Nordtyskland. Radaranlæggene på Rømø er bemandede
igen og afprøves. ROBBE-stillingen er sammen med AUSTER radarstillingen på
Sild og AMEIS ved Løjt Skovby underlagt radarcentralen STAR lige syd for
den dans-tyske grænse (30).
27.06.
1 fly ankommer med 2 engelske officerer. (2).
Der afholdes fest
efter ringridning og senere indbyder englænderne til at fortsætte festen i
"Den store sal". (2).
3 danske officerer
er på øen. (2).
29.06.
1 Fieseler Storck afleverer 1 engelsk person på øen. Flyet letter straks
igen. Han bliver samlet op og fløjet bort af maskinen efter 3 timer på
øen. (2).
01.07.
I dag har der igen været mange engelske fly over Rømø. De har nedkastet
stanniolstrimler (window) som et led i POST MORTEM øvelsen. (2).
05.07.
POST MORTEM øvelsen slutter.
07.07.
Robbe-stillingen bliver inspiceret af militær fra det engelske luftvåben
(30).
Engelsk militær på inspektion i Robbe-stillingen.
Bilerne er Opel Olympia beslaglagt fra den tyske hær.
De er på vej mod
Lakolk ad Vesterhavsvej.
Den forreste bil er overmalet men med tysk
nummerplade WH 734.803. 1945.
(18.07.)
Ca. 70 tyske soldater forlader øen. (2).
De sidste
almindelige tyske soldater forlader øen om et par dage. (2).
De tyske
flygtninge, der var indkvarteret i det tyske mødrehjem i Kromose, er
blevet overført til Tønder, og interneret der. (1).
(22.07.)
Capt. Bennet fra London forlader øen og afløses af overleutenant Smidt fra
Canada. Han bor i barak vest for Kongsmark. (2).
27.07.
I den sidste uge er mindst 170 tyske soldater rejst fra øen. (2).
Demonterede
barakker, bohave, kakkelovne, komfurer m.m.m. fragtes dagligt fra øen til
Tønder. Her skal barakkerne genopføres til flygtninge. (2).
(...07)
I slutningen af juli 1945 flyttes en del militærbarakker fra Rømø til
flygtningelejren på Eksercergården i Tønder.
(46).
(06.08.)
En hornmine er skyllet i land ud for Lakolk. (1).
17.08.
Royal Air Force har forladt øen. "Ørkenrotterne" er kommet i stedet. (2).
(22.08.)
Tyske soldater bevogter stadig de militære anlæg i Robbelejren. (2).
Der sker indbrud i
den ene barak vest for Tvismark. 3 unge mennesker fra øen prøver at stjæle
granater m.m. De har lavet tyveri(er) i militæranlæggene tidligere. De
bliver anholdt og ført til arresten i Tønder. (2).
Tre hornminer
skyller i land ved Lakolk. De sprænges af dansk minørhold. (1).
04.09.
Flight Officer Alan S. Drinkwater overtager kommandoen over den engelske
RAF-enhed der hjælper med at nedtage radaranlæg på Rømø. (40).
26.09.
2 mand fra den danske hærs Parkkommando under ledelse af premierløjtnant
Mortensen, nedtager barakker og andet udstyr på øen. Det meste sendes til
kommandoens hovedkvarter i Kolding. Noget sælges på Rømø. (2).
Der er ca. 15
englændere fra R.A.F. på øen. (2).
(05.10.)
Det engelske militær afholder øvelse hvor der affyres V-1 og V-2
raketter fra et sted på den Schleswig-Holstenske kyst over Sild med
nedslag i havet vest for Rømø. Det lykkes ikke udkiksstationen på Rømø
at se raketterne, men suset fra dem kan høres! (1).
(08.11.)
Tønder politi har en betjent udstationeret på Rømø: Henning Klausen.
Rigspolitiet vil
udstationere en afdeling af kystpolitiet på Rømø. En overbetjent og 5
kystbetjente med hovedkvarter i tyskernes stabsbarak i Kongsmark. (1).
(21.11.)
Der "renses ud" med omvendt fortegn på Rømø. Et afgået tyskervenligt
bestyrelsesmedlem for det planlagte forsamlingshus genvælges med stort flertal, mens
den dansksindede formand Alfred Schmidt ikke genvælges. 2 af bestyrelsens
dansksindede medlemmer nedlægger straks deres mandater. (Mange lokale
arbejdede for tyskerne under krigen til gode lønninger på Rømø). (1,2).
01.12.
Engelsk Spitfiremaskine styrter i Vadehavet syd for Rømødæmningen.
Jydske Tidende omtaler ulykken således tirsdag den 4. december:
"Rømøfærgen "Sønderjylland" var i Lørdags Midtpunktet i en Række
dramatiske Begivenheder i Farvandet mellem Rømø og Fastlandet. Det
begyndte med, at Rømøs Beboere Kl. ca. 4 om Eftermiddagen saa en engelsk
Flyvemaskine komme fra Vest og derpaa af en eller anden Grund
eksploderede lige Øst for Kongsmark og styrtede ned i Vadehavet.
Færgeriets Mandskab gjorde straks "Sønderjylland" klar, og med Øens
Læge, Dr. Hjort, om Bord, stod den ud i Dybet. En Jolle blev bemandet og
sendt til Ulykkesstedet. Den saakaldte Vise blev undersøgt; men det
viste sig at den forulykkede Flyvemaskine havde boret sig ned i Sandet,
saa den var fuldstændig begravet. Al Eftersøgning efter de Forulykkede
var forgæves......
Om Søndagen ankom en engelsk Patruljebaad fra Højer til Vraget af den
nedstyrtede Flyvemaskine. Man fandt Liget af Piloten, den eneste der
havde været om bord paa Maskinen, som ellers havde en Besætning paa fire
Mand. Liget overførtes til Sild. Blandt de i Patruljebaaden værende
Soldater befandt sig en Canadier, der talte udmærket Dansk". (1).
Ifølge fyrdirektoratets rapport var forløbet lidt anderledes. Bl.a.
nævntes det at flyet styrtede i Vadehavet mellem Rømø og Ballum Sluse og
at piloten blev fundet ved flyet og bragt til Kongsmark hvorefter han
blev overgivet til RAF på Sild. (34).
Flyet var en Spitfire FR XIV NH899 fra 411. squadron. Piloten var
flyverløjtnant Kenneth Stephen Sleep fra Royal Canadian Airforce. Han
blev siden begravet på Hamborgs kirkegård. Man fandt aldrig ud af
hvorfor han tabte kontrollen med flyet og styrtede. (34).
06.12.
Engelsk militær inspicerer radaranlæggene på Rømø for sidste gang. Alt
radarudstyr der ikke er sejlet til England med undtagelse af Mammutradaren ødelægges
herefter (30).
12.12.
Der sælges i dag og de 2 følgende dage brænde fra de tyske barakker. (2).
En tysk
sprængkommando ankommer under ledelse af en dansk sprængningsafdeling fra
Jyske Division for at sprænge 200 ton ammunition. Der sprænges 100 kg. af
gangen. Der skal bruges 14 ton sprængningsdynamit til arbejdet i alt. Det vil give
voldsommere rystelser end sprængningerne af landminer. (1).
14.12. og 15.12.
En del ammunition sprænges. (2).
17.12.
14 sprængninger i "Stillingen". (2).
19.12.
Sprængninger vest for Tvismark. (2).
Sprængning af tysk ammunition et sted
på Rømø efter
befrielsen.
1945 eller 1946.
(25.12.)
Rømø kommune køber af Staten ved politimester Bøving 4 tyske
barakker til videresalg. Sognerådet har desuden købt en større solid barak
for 2400 kr. der sandsynligvis skal flyttes til et grundstykke kommunen
ejer i Kongsmark vest for lærerboligen. Sognerådet tænker på at indrette
kommunelokale og bibliotek samt mødelokale til 80 personer i barakken.
(1).
(......)
Montgomery ?!? besøger Rømø efter krigen. Hans fly lander på marken syd for
ejendommen Vestervej 35. (12). (Denne oplysning er næppe sand).
(......)
Efter
krigen graver Rømøsere tønder op med benzin ved Kaiserhalle i Lakolk.
Tyskerne havde gravet dem ned under krigen. Englænderne måtte ikke få det
at vide da Rømøserne ville beholde brændstoffet selv !. (14).
"Næste side = 1946"
til top
| 
