|
19.02.
Rømø
elektricitetsværk har svært ved at skaffe olie. Strømmen slukkes kl. 22.00
hver aften, når det ikke blæser (Der er en vindmotor ved elværket) !.
10 min. inden der slukkes gives der et lille blink. (1).
02.03.
Fra et
engelsk fly nedkastes 3 sprængbomber på Rømø i klitterne mellem Kromose
og Østerhede syd for Kirken. 1 eksploderer, 2 er forsagere. Der sættes
vagt ved bomberne. (2,11, 24).
Bomberne nedkastes 800 m. syd for kirken. Det er pilotens mening at bombe
en marinestilling på Sild (19, 24).
12.03.
En af de 2
bomber der falder d. 02.03.1941, og ikke eksploderer, bortsprænges af
minører fra Sild. Den anden desarmeres og bringes til Sild. (2).
03.08.
Den tyske natjagt med fly starter i Danmark.
Rømø hører under natjagerområde WOLF, der styres fra Rantum på Sild.
Området dækker Rømø, Sild, Føhr, Amrum m.m. Centrallufthavn er
Schleswig-Land.
Under natjagt har svært FLAK skydeforbud. (19).
15.08.
Skytte
Kenneth Noddles lig
(RAF)
findes på stranden. Han styrter i et Whitleyfly (V Z6555 - kodet Ey-?) over Vesterhavet
den 09.07. Flyet skydes ned af en tysk Messerschmitt Bf 110 natjager. Han
begraves den 16.08. af sognepræst Rasmus Jørgensen og den tyske
marinefeltpræst Müller.
Alle i flyet dør. (2,9,34).
Pilot Arthur E. Guesfords lig findes på stranden
(RAF). Hans Blenheimfly
(IV V6375 - kodet VE-?) styrter ned den
15.06. over Vesterhavet 60 km vest for den hollandske by Alkmaar efter at
være beskudt af et tysk Messerschmitt Bf 109 fly. Han begraves den 16.08.
af sognepræst Rasmus Jørgensen og den tyske marinefeltpræst Müller.
Alle i
flyet omkommer.
(2,9,34).
Et udsnit af de mange gravsten for allierede flyvere
på Rømø Kirkegård. 2003.
25.08.
Skytte Leslie C. P. Rolfes
lig (RAF) findes på stranden. Han falder ned med Blenheimflyet den 15.06.
over Vesterhavet. Han begraves den 26.08. af pastor Jørgensen og Müller. (9,34).
28.08.
5 engelske
flyvere begraves på Rømø kirkegård. (20).
09.09.
En død
engelsk marinesoldat driver i land. (1).
10.09.
Sognerådet
udsteder bekendtgørelse om forbud mod færdsel på et afmærket areal ud for Kromose strandstykker. (1).
16.09.
Det er
svært at fremskaffe brændsel. På Rømø kan man stort set kun skaffe lyng og flaver (strandtørv). (1)
27.10
Et engelsk Wellingtonfly Ic Z8946 fra Royal Air Force styrter efter
beskydning ned ved Rømøs sydspids. Det er på vej tilbage til flyvepladsen
Feltwell i England fra Hamburg.
3 mand overlever. Det er piloten J. S. Walters, observatøren I. H. Collett
fra New Zealands Luftvåben og sergent T. C. Bartle. De bliver ført til den
militære flyveplads ved List på Sild og derfra i krigsfangelejr.
De 3 øvrige besætningsmedlemmer dør. Skytte Logan Bentley fra Canadas
Luftvåben bliver fundet ved Nymindegab og begravet i Gravlunden i Esbjerg.
Pilot Donald S. Fisk driver ind ved Ballum Sluse og bliver ligeledes
begravet i Gravlunden. Skytte Frank W. Wade fra Canadas Luftvåben bliver
aldrig fundet. (34).
01.11.
Der er
luftkamp mellem allierede og tyske fly over Rømø. (2).
12 sprængbomber
kastes fra fly på den nordlige del af Rømø. Alle eksploderer, heraf 1
først efter 13 døgn. De forårsager ingen skade. (2,11).
Eller/og ?: 6
sprængbomber og ca. 100 brandbomber nedkastes på Rømø. De gør ingen skade.
(19, 24).
06.11.
Et engelsk Hampden I AD 850 styrter i Vadehavet sydøst for Mandø.
Flyet er
fra 83. squadron i Royal Air Force og det er kodet OL-L.
Det kommer fra den engelske flyveplads Scamton og er på en
minelægningsoperation sammen med andre fly i Kielerbugten.
Flyene kommer over Esbjerg på både ud- og hjemturen hvor de bliver beskudt
af maskingeværer på Skallingen og fra Esbjerg.
Vraget bliver fundet sydøst for Mandø mellem Hviding og Rejsby.
Den 9/11 bliver ligene af 3 besætningsmedlemmer fundet og indbragt til
Gravlunden i Esbjerg: Skytte Ronald B. Turner bliver fundet ved Hviding,
Piloten Stanley Hartley driver ind ved Søndernæs Strand medens pilot
Anthony E. Ward bliver indbragt fra flyvraget via Mandø.
Skytten Norman I. Cotterell bliver fundet ved Rejsby og begravet i
Gravlunden i Esbjerg. (34).
09.11.
En engelsk flyvemaskine styrter i havet mellem Mandø og Rømø. (11).
30.11.
Der er
livlig flyvirksomhed over øen. Der falder 3 bomber, sandsynligvis i
Vadehavet. (2).
14.12.
Der gives ordre om bygning af Vestvolden
bl.a. i Danmark.
15.12.
En spærrebalon driver ind over Lakolk. En bygning bliver skadet. (11).
Det er
muligvis denne ballon på ca. 10 - 20 m's længde der senere driver videre
ind over Kongsmark hvor den bliver skudt ned med haglgevær af Tonnes Smed.
Lokale beboere kaster sig over ballonen, hvorved Tage Bruhn, der allerede er
kravlet ind i ballonen, nær stikkes ned. (17).
Ballonen ribbes for sin beklædning der tages af og fordeles blandt de
lokale. Der bliver syet regntøj af det sølvgrå og vandtætte stof. (12,15).
Spærreballonerne,
der kommer drivende over Rømø, kommer især efter de store tyske
bombardementer af London og andre engelske havnebyer. Ballonerne er pumpet
op med gas og indeholder ingen ramme. Der sidder en mast ovenpå foran. Den
nedre del af ballonen er skumgummibeklædt så eventuelle mindre skudhuller lukker
sig igen. Dette skumgummi er velegnet til skosåler. Den øvre del af
ballonen bruges til regntøj og vindtætte jakker. (18).
"Næste side = 1942"
til top
|