|
(......)
Værnemagten betaler en rigtig god timeløn til de danske ansatte. En arbejdsmand
der er beskæftiget med f.eks. jordudgravning til Mammutbunkeren tjener 1,82 kr. i timen. En alm.
landarbejder tjener ca. 60 øre i timen. (15).
(......)
Entreprenør Styrup & Prosch-Jensen arbejder for Værnemagten på Rømø. (2).
(.....)
En del af Vråby plantage omkring Stagebjerg og det meste af Tvismark
plantage afspærres af Værnemagten for klitvæsenets arbejde på
grund af de tyske aktiviteter og byggerier i områderne. (21).
12.01. Ca. kl. 3.
Der opstår ild i en barak i Robbelejren. En 12-mands- og en 80-mands barak
med køkken nedbrænder til grunden. (2).
16.01.
Mange allierede fly fra vest overflyver Rømø ved 19-tiden. Ved 21-tiden
kommer de tilbage fra øst. (2).
17.01.
Mange allierede fly fra vest overflyver Rømø uafbrudt mellem kl. 18 og kl.
19. (2).
2 fly støder sammen
i nærheden af Rømø. (20).
31.01.
En lille motorbåd fra Ballum sluse løber på grund på Vesen på vej mod
Kongsmark. Man søger efter den bl.a. med lyskastere fra Robbe stillingen.
(2).
04.02.
Der ankommer et skib til Kongsmark lastet med sveller, skinner og tipvogne til
Værnemagten. (2).
19.02.
Mange miner driver i land under sidste storm (12.-14.02.1943). En af minerne
eksploderer på stranden og forårsager 81 knuste ruder i Hotel Lakolk.
(1,2).
19.02.
Værnemagten opfører et lille kontor og et skur på 40 x 10 m. nord for
skinnevejen nord for posthuset i Kongsmark. (2).
19.02.
Der ankommer 2 skibe fra Hamborg med sveller og skinner til Værnemagten.
(2).
20.02.
Der bygges et skur for Værnemagten på 20 x 5 m. i Robbe Nord lidt syd for
Vesterhavsvej. (2).
(25.02.)
Der laves i denne tid adskillige indbrud. Især i sommerhusene på Lakolk. (1).
Endnu en dansk
politibetjent stationeres på Rømø. Muligvis overbetjent Bernhard Jensen.
(1).
01.03.
Der er stor trafik af skibe i Kongsmark. 8 ligger ved broen, 3 venter "på
rheden" udenfor
heriblandt 2 på 100 ton med cement fra Esbjerg og en på 280 ton der ikke kan
gå ind til molen ligeledes lastet med cement fra Esbjerg. Der er også
skinner, sveller og tipvogne samt briketter med skibene. Alt sammen skal
leveres til
Værnemagten. (2).
01.03.
Værnemagten bygger ny bro i Kongsmark nord for den gamle bro. (2).
(11.03.)
En død engelsk flyver driver i land. (Nr. 16). (1).
15.03.
19 skibe ligger enten ved broen i Kongsmark eller ventende udenfor med materialer til
Værnemagten. (2).
04.04.
Øen overflyves om natten af mange allierede fly fra vest på vej til Kiel med
bomber. (2).
18.04.
Værnemagten er nu færdig med at grave en kanal i Vadehavet fra broen i
Kongsmark ud til sejlrenden. Gravearbejdet koster ca. 25.000,- kr.
(2).
18.04.
Værnemagten har bygget 2 barakker syd for husmand Hans Chr. Hinrichsens
ejendom i Kongsmark. Den største af dem er på ca. 400 m2 og indrettet til
marketenderi. Desuden har Værnemagten syd for Vesterhavsvej bygget 2
barakker på grundstykket tilhørende kaptajn Christian Kræmer fra København.
Den største er 20 x 12 m med en 2 m. bred korridor med kontorer til begge
sider beregnet for Værnemagtens byggeledelse (Bauleitung).
Der bygges desuden andre
barakker i Robbestillingen for tiden og der støbes også bunkers. (2).
21.04.
Ca. 500 engelske bombefly angriber Berlin, Stettin og Rostock natten mellem
den 20. og den 21.april. I den forbindelse bliver en engelsk flyvemaskine
skudt ned på Koresand sydvest for Mandø. (2, 11, 29).
Hauptmann Baer, der står for nedskydningen, får samme aften tilkendt 3
nedskydninger af allierede fly i samarbejde med radarstationen Robbe på
Rømø. (29).
21.04
Desuden rapporterer en tysk natjager kl 02.42 at han formodentlig har skudt
en Lancaster bombemaskine ned ca 3 km nordvest for Rømø. Tyskerne finder
ikke spor efter nedskydningen men regner med at den allierede besætning er
druknet. (29).
23.04.
Mange fly overflyver øen om natten fra vest. (2).
26.04.
I dag har færgen med pram på slæb 160 passagerer med fra fastlandet. De
fleste skal arbejde for Værnemagten. (2).
26.04.
Der opføres en smedje (Værnemagtens ?) nedenfor foderstofforeningens
bygning. (2).
(29.04.)
Rømø luftværnsforening stiftes. (1).
(...05.)
En stor luftværnsøvelse afholdes. (1).
19.05.
Ca. 60 amerikanske bombefly overflyver Rømø på vej mod Flensborg og Kiel.
(2).
19.05.
Der ankommer næsten daglig skibe lastet med grus og ral til Værnemagten.
(2).
23.05.
Den nye bro i Kongsmark er nu færdig. Den koster omkring 75.000,- kr. at
bygge. Yderst er der placeret en kran til at laste og losse med. (2).
06.06.
Der er opslået plakater på lygtepæle og annonceret i bladene at alle
personer på Rømø over 15 år inden dags dato skal aflevere deres
legitimationskort til politiet i Kongsmark for at blive påført bemærkning
om at indehaveren har ret til ophold på Rømø. Bemærkningen underskrives af
politiet på Rømø og af Ø-vagtens øverstkommanderende Oberleutenant Seeger.
Personer, der ønsker
at komme til Rømø, skal søge om dette 5 dage i forvejen hos politiet i
Skærbæk og kommandanten på Rømø. (2).
24.07.
Düppel (window) nedkastes for første gang over Rømø i forbindelse med
et storangreb på Hamborg. (19).
Rygtet går om at det er nedkastet for at forgifte kreaturerne på markerne.
Flere samler dem ind.
(På Tønnisgård Naturcenter opbevares nogle af de indsamlede ruller Düppel).
25.07.
Rømø overflyves af mange allierede bombefly med kurs mod Hamborg. (2).
...08.
Thomas J. Nix Jr. findes drevet i land på stranden. Han styrter ned nær
Helgoland den 28.07. med en Boeing B 17F - Flyvende Fæstning (43-5882 -
kodet ET-D) efter at være beskudt. Thomas bliver tilsyneladende begravet i
en "isoleret" grav på Rømø ?. Besætningen på 10 mand omkommer. (34).
12.08.
Bombekaster Herrick
(USA army airforce)
findes ilanddrevet på stranden ved Lakolk. Han
bliver begravet den 16.08. af den tyske feltpræst Larmack fra Sild. I 1948
føres han til U.S.A. Han er ombord på et amerikanst Boeing B 17F fly
(42-30401 - kode BX-?) der bliver angrebet af en tysk jager og styrter i
havet nær den tyske kyst den 28.07. Alle ombord dør. (20,34).
16.08.
Pilot Stephen W. Hettrick findes død på stranden ved Lakolk. Han begraves
den 19.08. Han stammede fra det samme B 17F bombefly som Herrick der findes
på stranden den 13.08. Efter krigen stilles der fra amerikansk side
spørgsmålstegn ved om det faktisk er Hettrick som er fundet og begravet på
Rømø. (34).
16.08.
Observatør
Frederick H. Ellacotts lig findes på stranden ud for Lakolk (RAF) . Flyet han er med styrter i Vesterhavet
kort efter start ca 15 miles øst for Hornsea
d. 29.07. p.g.a. motorvanskeligheder.
Flyet skal ud på en patruljeflyvning til Westerland på Sild. Det er et De
Havilland Mosquito NFII (DD748 - ukendt kode). Frederick begraves den 19.08.
af feltpræst Larmack fra Sild. (9,20,34).
(22.08.)
Mange bombefly er på vej østover. (2).
29.08.
Regeringen går af, hæren afvæbnes, flåden sænkes, der indføres censur af
radio og presse og Danmark erklæres i undtagelsestilstand af Tyskland.
29.08.
Rømø har ingen postforbindelse med fastlandet p.g.a. undtagelsestilstanden.
(2).
(30.08.)
I dag er der møde mellem Ø-kommandant Seeger og Sognerådet for at høre om
danskerne på Rømø vil arbejde videre for Værnemagten under de nye forhold
efter undtagelsestilstandens indførelse. (2).
30.06.
Der er for tiden 6 politibetjente på Rømø. En af dem er betjent Sørensen.
(2).
02.09.
Skytte Alfred G. Broadmores lig findes på stranden (RAF). Han styrter ned
på en
bombemission til Hamborg d. 25.07. med et Lancasterfly (III ED878 - kodet
PM-V). Flyet bliver beskudt af en tysk natjager og styrter vest for de
Frisiske øer. Alle 6 besætningsmedlemmer dør. Den 04.09. begraves Alfred på
Rømø af feltpræst Larmack fra Sild. (1,9,34).
03.09.
Om natten er der en stor overflyvning af allierede fly på vej til bombninger af
Berlin. (2).
02.09.
Charles E. Deffendolls lig findes på stranden
(USA Army Airforce). Han
er ombord i et Boeing B-17F fly (42-30394 - kodet QJ-?) som efter at være
angrebet af fjendtlige fly nødlander i havet tæt på den tyske kyst d. 28.07.
Flyet er på et bombetogt til Tyskland. 4 besætningsmedlemmer dør og 6 mand
tages som krigsfanger. Charles begraves på Rømø den 04.09. af Larmack der er
feltpræst på Sild. (1,9,20,34).
02.10.
Jøder i Danmark arresteres og deporteres.
(02.10.)
Mange danske arbejdere afskediges i Robbestillingen. Tilsyneladende p.g.a.
materialemangel. (2).
09.10.
Det amerikanske luftvåben gennemfører Mission 113 med 378 bombefly mod
Marienburg, Gdynia, Danzig og Anklam. Ved denne er der livlig flyaktivitet
ved Rømø (2), og der nedskydes et amerikansk fly ved Rømø. (29).
09.10.
Det er et amerikansk Boeing B17 4-motors bombefly (Flyvende Fort) med navnet "Gdynia" og nummeret 42-30802
der bliver skudt ned
ved nordspidsen af Rømø.
Flyet er på vej tilbage fra et bombetogt over Gdynia til den engelske base
Knetishall da løjtnant Herman Stock i et tysk jagerfly af typen Focke-Wulf
FW 190 skyder flyets 3. motor i brand.
Besætningen springer ud med faldskærm, og maskinen
eksploderer inden den rammer jorden. Flyet styrter i adskilte dele ned på Bollert sand hvorfra det brænder i flere timer.
Radiooperatør Eugene W. Tobias er den første som lander tæt på den tyske
observationspost på sydvestsiden af Mandø, og han brækker benet i faldet. De
øvrige lander på Koresand. De går ind til Mandø ved den tyske post. Under
bevogtning bliver de anbragt i en klitgryde. Senere på dagen køres de i
lastbil til Esbjerg Flyveplads, bliver visiteret og sendt i tysk
krigsfangelejr.
Besætningen på 10 mand består af radiooperatør Tobias, pilot Henry C. Kinney Jr,
copilot Chester G. Clem, navigatør William W. Lawrence, bomber William H.
Wakley, samt skytterne John Browchuck, John J. Risse, George H. King, Donald
N. Goodin og William E. Maki.
Søren Bundesen,
Hans Chr. Petersen, Svend Møller, og redningsvæsenets opsynsmand og Maria Bleeg, alle fra Juvre
på Rømø, cykler straks ud til flyvraget for at se om der er
tilskadekomne.
På en strækning af 500 m. er Bollert sand oversået med
genstande fra flyet såsom beklædningsstykker og forbindsstoffer. Der
findes også et maskingevær og flere kasser ammunition.
Kort tid efter
ankommer dansk politi og militær fra Værnemagten. Danskerne bliver sendt væk
bortset fra Maria Bleeg.
Carl Petersen fra
Juvre henter en US-karabin fra vraget. Han skjuler det i bukserne på vej
hjem. Skæftet er knækket. Det reparerer han. Han har stadig riflen (år 2003).
Desuden har han en hjelm fra flyet. Hans Storebror Hans Petersen (Hans Ketten)
henter et par støvler i flyet. (2, 20, 34).
Reservatopsynsbetjent Niels Manø
finder ca 1995 et rustent maskingevær
på stranden fra flyet.
Der dukker stadig vragdele op fra flyet i dag (2003) når renderne på
stranden flytter sig.
Vragdel fra Gdynia på Bollert sand.
(Endnu et billede af flyet: Lille format,
stort format (482 kb)
09.10.
En tysk flyvemaskine styrter i havet nordvest for Rømø. (11).
15.10.
I disse dage er der en sand folkevandring ud til flyvraget på Bollert Sand for at
se det. Området er oversået med skarpe maskingeværpatroner fra flyet som
Værnemagten ikke har fjernet. (2).
18.10.
I dag kommer der en kranbåd for at fjerne vragdelene. Den sejler først fra
Bollert sand d. 21.10. (2).
13.11.
Engelske bombeflyvere, ca. 50 stk. i 2 bølger, passerer Rømø på vej til
Nord- og Vesttyskland. (2).
22.11.
I denne tid sker der store militære omposteringer og rokeringer på Rømø.
I dag kommer et skib med 250 soldater fra Sild. Efter sigende drejer det sig
hovedsageligt om polakker. En del indkvarteres i barakkerne vest for
Kongsmark og resten i Lakolk. (2).
24.11.
Der er i denne tid mangel på mange varer såsom træ, søm, hegnstråd, pæle,
cement, mursten, spande og zinkplader, tøj og strømper. (2).
27.11.
De personer der kører for Værnemagten får for et spand heste med vogn 6
kroner i timen på søgnedage og 7,50 kr. i timen på søndage. (2).
...12.
Værnemagten opstiller telefonmaster med 38 telefontråde fra radarstillingen
Robbe til Kongsmark og fra Robbe til Stagebjerg. Fra Stagebjerg forbindes
trådene med et kabel der lægges 1/2 m. ned i jorden mod S.V. ud over Havsand til List på Sild. (2).
"Næste side = 1944"
til top | 
